I de seneste år er det blevet markant mere udbredt med at anmelde folk til kommunen eller folkedomstolen Facebook. På Ærø er der især 3 aktive anmeldere: Kommunalbestyrelsesmedlemmet Jens Weiss, ejeren af cafeen Landbogaarden Jacob Fuglsang og formanden for Byhistorisk Forening Birger Kristensen. Men flere andre deltager.
Det er i høj grad udbredelsen af Facebook der har sat skub i anmelderiet, for på den sociale platform er det helt normalt at skrive grovheder om folk og politikere. Det giver skribenten en personlig tilfredsstillelse når de barske indlæg giver mange kommentarer.
Og det følges gerne op med anmeldelser til kommune, fødevarestyrelse, planmyndigheder, stat osv - med og uden grundlag. For myndigheder er nu om dage forpligtet til at tage affære.
Ærø-anmeldelser
Anmeldelserne på Ærø dækker blandt andet:
* Hun har café i sin gårdhave. Det må hun vist ikke.
* Tyskere der bor - eller måske ikke bor - i deres huse. Det må de vist ikke.
* Husejere i Ærøskøbing der bor - eller måske ikke bor - i deres huse (Læs:Fritidsbolig). Det må de vist ikke.
* Forkerte vinduer og døre i Marstal. Og i Ærøskøbing.
* Naboen bruger polsk arbejdskraft (før var ukrainere også i anmeldelses-fare). Det må de vist ikke.
* Flødebollerne bliver sikkert lavet ulovligt. Det må hun vist ikke.
* Naboens indretning af 1. sal til bolig. Det må de vist ikke.
* Hun bor i sit hus, men det må hun ikke for det er kun til erhverv.
* Deres vandforbrug/el/skrald er for lavt, så det er sikkert pro forma.
* Hun har mere end 10 senge i sit Bed-and-Breakfast. Det må hun vist ikke.
Fortsæt selv listen.
Hvor der før var et filter i de gamle medier, så er det væk. Også i høj grad i de traditionelle medier, som nu lægger sig i slipstrømmen på Facebook, for at overleve.
De 3 nævnte ivrige anmeldere af naboer, folk og husejere på Ærø er ikke enestående.
MEN.
Når det bliver normalt og acceptabelt, at alle overvåger og anmelder alle, så går det tillidsbaserede samfund fløjten. Og det er problematisk.
Ikke mindst i et lille ø-samfund.