Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ærø indfører flexboliger

25. juni 2023

Send til en ven

Det er nu besluttet, at flexbolig-ordningen indføres på Ærø. Det betyder, at helårsboliger må bruges som fritidshuse. Dog bliver der begrænsninger for især Marstal og Ærøskøbing.

Flexboligordningen blev vedtaget af Folketinget i 2013, for at få sat skub i de mange landdistriker og øer, hvor huse ikke kunne sælges og derfor forfaldt, fordi folk flyttede væk. Ideen var, at husene kunne sælges til fritidsbrug, og så var håbet, at nogle blev så glade for landlivet at de flyttede til området permanent. Og så bliver huset automatisk helårsbolig igen - deraf betegnelsen flexbolig (Læs: Fleksibel boligstatus).

Det er den enkelte kommune som beslutter hvordan flexbolig-ordningen skal være. På Ærø har kommunalbestyrelsen besluttet, at den skal være relativ restriktiv:

* Der gives ikke tilladelse i de 10 områder, hvor der i lokalplanerne står, at husene er til helårsbeboelse. Det betyder i praksis, at i Marstal og Ærøskøbing vil der ikke blive givet tilladelse.

* En flexboligtilladelse på Ærø bortfalder når boligen skifter ejer. I de fleste flexbolig-kommuner følger det huset, så det kan sælges som fritidsbolig.

* Der gives ikke tilladelse til flexbolig på landbrugsejendomme eller ejendomme med erhverv.

* Er din bolig ikke omfattet af en lokalplan vil du få kommunens tilladelse til at bruge din bolig til flexbolig.

* I en flexbolig er der ikke begrænsninger for hvor mange dage om året du må bruge det. I modsætning til sommerhuse hvor du kun må bruge det i 7 måneder fra 1. marts til udgangen af oktober + småferier og weekender resten af året.

- Ordningen med fleksboliger kan forhåbentligt give et positivt skub til bolighandlen på Ærø. Løsningen giver husejerne mere fleksibilitet, hvilket kan gavne både tilflytning og brugen af øen, siger Leo Holm, formand for Teknik-, Miljø- og Havneudvalget.

Paragraffen

I Planloven blev der tilføjet:

Fleksibel anvendelse af helårsboliger

§ 41 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at en helårsbolig tages i brug til fritidsformål og efterfølgende på ny tages i brug til helårsbolig uden yderligere tilladelse, medmindre det vil være i strid med en lokalplan for området. Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndstilsagn om en sådan tilladelse.

I 2015 gik det fra at være en personlig tilladelse til at kunne gælde selve huset, så det i praksis kunne sælges som fritidsbolig.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Udryddelsen af fritidsboliger i Ærøskøbing i høring til 27. november

Udryddelsen af fritidsboliger i Ærøskøbing er nu sendt i høring frem til den 27. november. Herefter vedtager kommunalbestyrelsen i december-januar, at der kun må v…

Ejendomsmæglere kæmper om Marstal og Ærøskøbing - Ø-bolig sidder på 70 %

Ærøs største ejendomsmægler er Ø-Bolig i Marstal som sidder tungt på markedet i Ærøs hovedby. I Ærøskøbing har det væ…

463 boliger på Ærø bliver en del af sydfynsk boligselskab

Det Ærøske Boligselskab, som ejer 10 % af alle boliger på Ærø, fusioneres ind i et nyt boligselskab på Sydfyn, der består af Svendborg…

Hasse Larsen fortsætter opkøb i Marstal - 40 ejendomme

Hasse Larsen er nu oppe på 40 ejendomme i Marstal og øen Birkholm, efter købet af Havnegade 2 i Marstal for 650.000 kroner. 

Stop for fritidsboliger i Ærøskøbing - i høring frem til november

Det endelige stop for fritidsboliger i Ærøskøbing kommer nu i høring frem til slutningen af november. Det sker i form af et tillæg til lokalplanen for det gamle …

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk