Miljøstyrelsen har for 4. år i træk udført masse-screening for pesticidstoffer i grundvand i forbindelse med Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi.
Samtidig med screeningen blev der udtaget prøver for 63 pesticidstoffer, som indgår i det generelle overvågningsprogram for grundvand.
Der blev foretaget særlig analyse af de 4 stoffer LM3, IN-E9260, THPAM og maleinhydrazid, da de er nævnt i Rigsrevisionens beretning om grundvandsbeskyttelse overfor pesticider.
Miljøstyrelsen har modtaget 996 analyseresultater. Der er for de 4 analyserede stoffer gjort fund af LM3, mens der ikke er fund af de 3 øvrige
stoffer.
Stoffet LM3 har ikke været med i de tidligere massescreeninger.
Der er LM3 i 54 ud af de 249 testede boringer, hvilket svarer til 22 %.
På Ærø er der ikke fundet nogle af de 4 nye stoffer der kontrolleres for.
LM3 tilføjes nu Drikkevandsbekendtgørelsen, så vandværkerne fremover skal kontrollere drikkevandet for stoffet, inden vandet sendes ud til forbrugerne.
LM3 er et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet terbuthylazin, som blev solgt i Danmark fra 1973 til 2008. Det blev brugt til bekæmpelse af ukrudt i majs og ærter, skov, frugttræer, læhegn og buske og på planteskoler.
Se Tillægsaftalen, som er grundlaget for kontrollen, HER. Og Miljøstyrelsen nye retningslinier HER.