Kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg tilbageviser, at Ærø Kommune overvåger rejsende på de 4 kommunale færger. Kun i ganske få tilfælde er der indhentet oplysninger. Det vurderer kommunaldirektøren er tilladt, da færgerne ejes af kommunen.
Kommunaldirektøren skriver:
Til Fyns Amts Avis og Ærø Dagblad
Der har i Fyns Amts Avis og Ærø Dagblad været et par artikler, hvor man kan få det indtryk, at Ærø Kommune bruger færgedata / videregiver oplysninger om rejsendes billetkøb.
Det kan hertil oplyses, at forvaltningen ikke overvåger rejsemønsteret hos rejsende med Ærøfærgerne, og kun i ganske få tilfælde har indhentet oplysninger fra Ærøfærgerne, hvor det er vurderet at være nødvendigt at indhente oplysninger fra Ærøfærgerne for at få en sag om korrekt bopælsregistrering tilstrækkelig oplyst.
Der er udarbejdet vedlagte notat, der belyser kommunens ansvar i forhold til korrekt bopælsregistrering jf. cpr-loven. Belysningen tager udgangspunkt i den konkrete sag, hvor andre end kommunen har videresendt fortrolige oplysninger.
Venlig hilsen
Allan Krogh Filtenborg
Kommunaldirektør
---
Nedenfor følger hele notatet:
Notat om bopælsregistrering og enhedsforvaltning
Kommunalbestyrelsen – eller dele af den – har ultimo maj måned fået tilsendt en henvendelse
vedrørende indhentelse af oplysninger i en kontrolsag. Henvendelsen indeholdt et bilag med
personoplysninger, der skal behandles med fortrolighed.
Henvendelsen og det tilsendte bilag har rejst en række spørgsmål til administrationens indhentning
af rejseoplysninger hos Ærøfærgerne og lovhjemlen.
Dette notat redegør for den konkrete sag og for lovgrundlag / lovhjemmel, der er indsat
nederst i notatet.
Kommunalbestyrelsens ansvar:
Det er kommunalbestyrelses ansvar efter cpr. loven, at enhver folkeregistreres på den adresse,
hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig.
Ved lov nr. 412 af 25. april 2023 om ændring af CPR-loven er der indført nye regler om
kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR. Loven trådte i kraft 1. juni 2023.
Lovændringen betød bl.a.:
• at der blev indført hjemmel til at en kommune kan få terminaladgang til oplysninger i
Skatteforvaltningens indkomstregister til brug for sager om bopælsregistrering i CPR (§ 10,
stk. 3). Terminaladgangen kan anvendes til at indhente oplysninger som led i behandlingen
af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
• at kommunernes forpligtelse til at varetage den forebyggende og kontrollerende indsats
med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR blev lovfæstet (§ 10 a). Kommunerne skal
således fortsat varetage den forebyggende og kontrollerende indsats, idet kommunerne
dog er underlagt visse minimumsstandarder for tilrettelæggelse af opgaven, som har til
formål at sikre, at CPR vedvarende er korrekt udvisende i forhold til bopælsregistrering af
personer.
Den konkrete sag, der ender med fremsendelse af fortrolige oplysninger til KB:
I forbindelse med varetagelse af den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt
bopælsregistrering i CPR, jf. cpr-lovens § 10, stk. 3 og § 10 a, blev der i 2023 foretaget stikprøver
vedrørende ejendomme ejet af udlændinge.
Vedrørende en bestemt ejendom blev det konstateret:
• at de udenlandske ejere ikke var registreret på ejendommen. Dette er lovligt, da der ikke er
bopælspligt på ejendommen.
• at der var registreret tre personer (2 + 1) på ejendommen. Personernes bopæl på
ejendommen vagte undren og gav formodning om ukorrekte bopælsregistreringer i CPR.
Med henvisning til cpr-lovens § 10 stk. 1 og 2, blev der derfor indhentet oplysninger fra
forsyningsselskaber om forbrug på ejendommen. Der var et meget lavt periodisk el og
10.06.2024 2
vandforbrug. Dette reducerede sandsynligheden for at de tre personer boede og opholdt sig fast
på adressen.
For at understøtte formodningen om ukorrekte bopælsregistreringer på adressen blev
Ærøfærgerne jf. fortolkning om enhedsforvaltning (se nedenfor) anmodet om oplysninger om de
udenlandske ejers rejser til og fra Ærø, for på den måde at kunne udlede, om der var
sammenhæng mellem forbrug og deres ophold på Ærø (ejendommen). Der var sammenhæng 1:1.
På det grundlag blev der startet to sager om de tre personers korrekte bopælsregistrering i cpr.
Der er truffet to afgørelser om bopælsregistrering, jf. cpr-lovens § 11.
Indhentning af oplysninger hos Ærøfærgerne.
Ærøfærgerne er kommunale og vurderes at være en del af den kommunale enhedsforvaltning, jf.
pkt. 3.9.1 i vejledning om folkeregistrering (se nedenfor).
Inden for den kommunale enhedsforvaltning kan der ske udveksling af oplysninger uden at dette
anses for at være videregivelse af personoplysninger. Det bemærkes, at der kun kan udveksles
fortrolige oplysninger inden for samme myndighed, såfremt der er en saglig grund, og
oplysningerne er relevante for ens sag. Oplysningerne om rejsemønster var relevant for sagerne
om korrekt bopælsregistrering.
Efter at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt Ærøfærgerne er en del af den kommunale
enhedsforvaltning i Ærø Kommune, har dette været drøftet med Svendborg Kommunes
kontrolenhed, der bl.a. har en jurist ansat. Svendborg Kommune vurderer, at Ærøfærgerne indgår i
Ærø Kommunes enhedsforvaltning.
GDPR-hensyn jf. EU-lovgivningen
Det kan oplyses, at behandlingen i kontrolenheden sker efter databeskyttelsesforordningens artikel
6 stk. 1 litra e.
e) Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Se i øvrigt nedenfor i notatet.
Henvendelse og fortrolige oplysninger til KB’s medlemmer.
Efter der er truffet afgørelse i de to sager, har parten i den ene begæret aktindsigt i alle
dokumenter i egen sag. I den forbindelse er dokumentet med ejernes rejsemønster udleveret uden
at navneoplysninger er slettet og begrundet i, at disse var parten bekendt. Det giver ikke den
pågældende ret til efterfølgende at dele disse oplysninger med kommunalbestyrelsen eller andre.
Til orientering kan det oplyses,
• at forvaltningen ikke overvåger rejsemønsteret hos rejsende med Ærøfærgerne.
• at der udelukkende indhentes dokumentation ved Ærøfærgerne, når det vurderes at være
nødvendigt for at træffe afgørelse i en sag om bopælsregistrering.
10.06.2024 3
• at der siden kontrolenhedens etablering i 2012 er indhentet dokumentation fra
Ærøfærgerne i to andre sager om korrekt bopælsregistrering, henholdsvis i 2015 (dansker)
og 2021 (udlænding, der boede og opholdt sig på Ærø).
• at dokumentationen er indhentet hos Ærøfærgerne ledelse.
Jeg håber, at kommunalbestyrelsen vil have tillid til, at vi i forvaltningen varetager lovområdet i
henhold til gældende regler og på forsvarlig vis.
Nedenfor er indsat uddrag af cpr-loven og vejledningen samt databeskyttelsesforordningen.
Relevante uddrag af CPR-loven LBK nr. 1010 af 23/06/2023:
§ 6. Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis
vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig),
hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie,
forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om en anmeldt flytning opfylder betingelserne for at blive
registreret, jf. kapitel 4-6. Kommunalbestyrelsen må ikke registrere en person på en adresse, hvis der er
tvivl om, hvorvidt vedkommende bor eller opholder sig der, jf. stk. 1 og 2, men skal først undersøge
sagen, herunder ved anvendelse af reglerne i § 10, stk. 2 - 4. Kommunalbestyrelsen kan anvende
bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2, ved enhver anmeldelse af flytning til en adresse, hvor der i forvejen er
registreret andre.
§ 10. En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret,
skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgelsen foretages af den kommunalbestyrelse,
hvor vedkommende er registreret, medmindre der kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor
vedkommende menes at opholde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne
kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de
oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplysninger:
1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom eller lejlighed,
samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private tele- og
forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og
pengeinstitutter med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om
bopælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente
oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes som led i
behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.
10.06.2024 4
§ 10 a. Kommunalbestyrelsen varetager den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre
korrekt bopælsregistrering i CPR.
§ 11. Hvis en kommunalbestyrelse efter foretagne undersøgelser af en sag mener, at en person er
forkert registreret, skal kommunalbestyrelsen skriftligt opfordre vedkommende til at melde flytning
inden 14 dage, idet kommunalbestyrelsen samtidig skal oplyse om grundlaget for denne opfattelse.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage efter, at brevet må antages at være kommet
frem, modtaget nogen reaktion, som ændrer kommunalbestyrelsens opfattelse af den korrekte adresse,
eller har det ikke været muligt at kontakte vedkommende, sørger kommunalbestyrelsen for at registrere
den korrekte adresse, herunder en eventuel udrejse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt meddele vedkommende afgørelsen om adresseændringen
og om grundlaget herfor.
Uddrag af Vejledning om folkeregistrering nr. 9806 af 26/10/2023.
Vejledningen, som retter sig både mod borgerne og mod offentlige myndigheder, navnlig
kommunerne, skal læses som et supplement til de retsregler, som fremgår af lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023, samt bekendtgørelse
om folkeregistrering (folkeregistreringsbekendtgørelsen) nr. 466 af 21. april 2022.
Vejledningen er opbygget, så kapitlerne emnemæssigt følger CPR-lovens systematik, men der er
ikke i vejledningen knyttet kommentarer til alle bestemmelser i CPR-loven.
I vejledningen benyttes udtrykket »kommunen«. Det er kommunalbestyrelsen, som har
kompetencen til at træffe afgørelser, og som har ansvaret for registreringen i CPR, men
kompetencen og ansvaret vil som hovedregel være uddelegeret af kommunalbestyrelsen til den
kommunale forvaltning, f.eks. et kommunalt folkeregister, borgerservice m.m.
Kapitel 3
Kommunens folkeregistrering (Bopælsregistrering)
3.9. Sagens oplysning
3.9.1. Oplysninger fra kommunen selv
Kommunen er en enhedsforvaltning og har derfor mulighed for at anvende oplysninger, som den i
forvejen er i besiddelse af, også i andre grene af forvaltningen, i forbindelse med en sag om
bopælsregistrering.
Oplysninger, der kan belyse en bopælssag, kan bl.a. være oplysning om, hvilken adresse den
pågældende har oplyst til f.eks. socialforvaltning eller teknisk forvaltning. Oplysninger, der allerede er
tilvejebragt af kommunen i f.eks. ydelsessager, vil således i en del tilfælde kunne benyttes til belysning
af en persons bopælsforhold og dermed lægges til grund for en afgørelse om registrering af en persons
korrekte adresse i CPR.
Oplysninger, der kan indhentes fra en anden forvaltningsgren i kommunen, kan endvidere være
oplysninger om, hvilken kontaktadresse en person har oplyst til skoletandpleje, skole eller daginstitution.
Som andre eksempler kan nævnes oplysninger til teknisk forvaltning om adresseforhold i en byggesag,
oplysninger til socialforvaltningen i ansøgninger om ydelser m.m. Kommunens forsyningsafdeling kan
10.06.2024 5
endvidere ofte give oplysning om regningsadresse. Oplysninger om boligens størrelse, indretning og
kvalitet set i forhold til antallet af beboere er også væsentlige oplysninger i bopælssager.
Kommunen skal dog være opmærksom på, at der – uanset at kommunen er en enhedsforvaltning – alene
kan indhentes oplysninger, der har betydning for kommunens stillingtagen til bopælssagen efter CPR-
lovens regler om bopælsregistrering. Det skal derfor nøje overvejes, hvilke oplysninger fra f.eks. en sag
om ydelser efter ydelseslovgivningen, der kan inddrages i sagen om bopælsregistrering i CPR efter CPR-
loven. Der må således de enkelte forvaltningsgrene imellem til brug for en bopælssag ikke udveksles
oplysninger, som er uden betydning for en persons bopælsregistrering. Der skal i øvrigt udfærdiges et
notat i medfør af § 13 i offentlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlighed
i forvaltningen) om de indhentede oplysninger, selv om oplysningerne allerede findes i kommunen. Det
skal fremgå heraf, på hvilket tidspunkt oplysningen er modtaget og fra hvilken forvaltningsgren, og
eventuel dokumentation for oplysningernes rigtighed skal vedlægges. Hvis der ikke foreligger
dokumentation for oplysningerne, skal også navnet på den person, som har afgivet oplysningerne, noteres.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 – Lovlig behandling
Behandling af persondata er også underlagt persondatalovgivning, som er vedtaget af EU. Det
følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det
omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:
a) Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere
specifikke formål.
b) Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i,
eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning
forud for indgåelse af en kontrakt.
c) Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
d) Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale
interesser.
e) Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
f) Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim
interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og
frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den
registrerede er et barn. Første afsnit, litra f), gælder ikke for behandling, som offentlige
myndigheder foretager som led i udførelsen af deres opgaver.