Inden året er gået skal 650.000 kvm jord på Ærø være omlagt for at beskytte drikkevandet. For landmændene vil det betyde økonomiske tab når arealer skal omlægges til fx græs. Kommunen har derfor den 18. maj vedtaget at erstatningen bliver skattefri. Det sker ved såkaldt frivillig ekspropriation.  

I loven om beskyttelse af drikkevandet, Boringsnære Beskyttelsesområder, står der, at det er kommunen der skal betale og så efterfølgende eventuelt kan beslutte at sende regningen til vandværkerne. På kommunalbestyrelsesmødet blev det besluttet, at det er vandværkerne som betaler for "fredningen" af arealerne omkring  vandboringer på Ærø.

Der kan enten indgås aftaler om leje-kompensation for omlægningen eller deciderede køb af arealerne. Ved at der officielt foreligger en trussel om ekspropriation (Læs: Tvangssalg) skal der ikke betales skat af salget har Folketinget besluttet.

Sager

De danske landmænd har ikke været begejstede for at nedlægge deres produktion omkring drikkevandsboringer, da værdien af ejendommen falder, og det kan bankerne ikke lide, ligesom indtægterne fra kornet falder bort.

Der har nu været kørt nogle sager i Jylland og på Sjælland, hvor kommunerne typisk har tilbudt en erstatning for drifts- og værditab på 4-5 kr per kvm, mens landmændene har krævet i omegnen af 16-18 kr per kvm.

Nu har den overordnede myndighed på området, Overtaksationskommissionen, vurderet, at værdien af jord efter der er kommet restriktioner er på 7 kr per kvm, således at landmændene skal have en erstatning på 11 kr per kvm.

Det må forventes at dette niveau også vil være gældende på Ærø.

Det siger vandværkerne

Kommunen, vandværkerne og landmændene har kun indtil december til at få frivillige aftaler på plads, for ellers bliver jorden tvangseksprorieret af staten.

Ærø Dagblad har spurgt Ærø Forsyning og de ærøske vandværkers talsmand Eigil Jensen hvad status er for Boringsnære Beskyttelsesområder – også kaldet BNBO:

* Er der lavet en aftale med landmændene på Ærø om BNBO-ekspropriationer:

- Nej, der er ikke indgået aftale med landmændene.

* Hvad er tidsplanen:

- Forventeligt indgåelse af aftaler indeværende år. 

* Bliver det køb eller leje-aftale og hvor lang tid er lejeperioden så:

- Der er lagt til kompensation, engangsbeløb eller salg.

* Er det vandselskaberne der har forhandlet aftalen med landmændene.

- Det er kommunen, der forhandler aftaler.

* Det er jo kommunen der skal betale i første omgang, så hvem har forhandlet aftalen på plads fra kommunens side:

- Kommunen skal ikke betale det er vandforsyningerne der skal betale.

* Hvad er prisen per kvm - er den ens for alle landmænd:

- Det kan jeg ikke oplyse – der er ikke indgået aftaler endnu.

* Hvad bliver det samlede beløb kommunen skal betale. Og efterfølgende fakturerer vandværkerne:

- Som beskrevet er det ikke kommunen, der skal betale men vandværkerne og der er ikke indgået aftale endnu, så beløbet vides ikke.

Omvendt lov

At kommunen skal betale fremgår af Miljøbeskyttelseslovens § 64 og Vandforsyningslovens § 13, hvorefter kommunen aktivt skal beslutte, hvis en erstatning skal afholdes af et vandværk.

På Ærø har processen foregået omvendt, men for at få lovgivning og proces til at følges ad, har Teknisk Forvaltning den 3. maj meddelt, at det nu er aftalt med vandværkerne, at erstatningerne til landmændene for de sprøjtefrie zoner betales af det enkelte vandværk.

For at vandværkerne kan få godkendt udgifterne, skal Kommunalbestyrelsen dog først tage beslutningen om at pålægge dem udgiften. Det skete her den 18. maj.

Størrelse

- BNBO’erne er kun i meget få tilfælde runde. De fleste er aflange og boringerne står i den ene ende. Det skyldes, at vandet nede i magasinet strømmer til boringen. Vandet kommer fra den side, af boringen der står længst fra kanten af BNBO’et. Størrelse af BNBO’et afhænger bl.a. af hvor meget vand, der indvindes og grundvandsmagasinets evne til at give vand, siger Jakob Nørby fra Svendborg Kommune, der bistår Ærø med arbejdet.

Miljøstyrelsen er endnu ikke kommet med sit endelige krav om størrelse rundt om BNBOer. Om det siger Jacob Nørby:

- Miljøstyrelsen forventer, at de nye BNBO-krav kan udlægges i 2024.

Derfor forventes det, at mange aftaler bliver midlertidige aftaler frem til Miljøstyrelsen melder endeligt ud.

Dyrkning

Jorden omkring vandboringerne må også efter 2022 dyrkes.

MEN.

- Vandværkerne ønsker, at der indgås aftaler, hvor der hverken gødes eller anvendes pesticider, siger Jakob Nørby.

- Der må i princippet dyrkes det, som jordejer måtte ønske, såfremt det sker uden anvendelse af gødning og pesticider.

Oplagte aktiviteter er at slå hø og energi-pil eller have kvæg og får.

Forhandlinger og tilsyn

Det er Natur- og Planmedarbejder Frederik Kromann Laursen fra Ærø Kommune, som er kommunens repræsentant i BNBO-forløbet.

Selve forhandlingerne med landmændene tager chefkonsulent Eja Lund fra landbrugsrådgiver-virksomheden Velas sig af.

Det forventes, at vandregningen stiger med 3-400 kr årligt per bolig når aftalerne er fuldt indført.

Baggrund

Folketinget vedtog Pesticidstrategien 2017-21 og og i 2019 kom der en tillægsaftale, som pålægger kommunerne inden udgangen af 2022, at have udpeget de BNBO'er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.

Svendborg Kommunes eksperter har foretaget risikoberegningen af Ærøs vandboringer.

De BNBO'er der er udpeget på Ærø gælder indtil Miljøstyrelsen har genberegnet dem efter nye modeller i 2024.

Det blev allerede i 2011 lovpligtigt at udlægge en 25 meters sprøjtefri beskyttelseszone rundt om vandboringer. Kompensation for en 25 meter-zone er på 477 kr.

Opkøbene på Ærø

Ærøs Teknik-, miljø- og havneudvalg har den 21. april godkendt "Udpegningen af BNBO'er som omfattes af frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår".

De 3 største områder på Ærø der inddrages er:

* 129.000 kvm i Søby-området.

* 114.000 kvm i Tranderup-området.

* 168.000 kvm i Dunkær-området.

De 3 landmænd der må afgive eller omlægge mest jord er:

* Bent Fomsgaard Larsen på Buenagergård i Thorup med 100.000 kvm.

* Jens Toft Madsen, der ejer Toftegård i Tranderup, som har 92.000 kvm.

* Bent Juul Sørensen, der har Dunkærgård i Dunkær, som har 92.000 kvm.

Arealerne der opkøbes eller omlægges gøres firkantede, så det bliver nemmere at drive den omkringliggende jord efterfølgende, istedet for kringlede og ovale områder.

Områderne

De udpegede områder på Ærø er:

Matrikler 1a og 1g Søbygård, Søby, 35.000 kvm.

Matrikel 1b Søbygård, Søby 77.000 kvm.

Matrikel 54a Søbygård, Søby, 5.000 kvm.

Matrikel 12c Søbygård, Søby, 12.000 kvm.

Matrikel 1d og 20d Dunkær By, Rise, 59.000 kvm.

Matrikel 19e Dunkær By, Rise, 7.000 kvm.

Matrikel 47d Stokkeby By, Rise, 8.500 kvm.

Matrikel 231 Gudsgave, Marstal og 11b Landsbyen, Marstal, 9.700 kvm.

Matrikel 13d Stokkeby By, Rise, 5.000 kvm.

Matrikel 1a Ll. Rise By, Rise, 100.000 kvm.

Matrikel 5a Gudsgave, Marstal, 15.000 kvm.

Matrikel 6c Gudsgave, Marstal, 4.300 kvm.

Matrikel 14a Stokkeby By, Rise og 11a St. Rise By, Rise, 63.000 kvm.

Matrikel 14a Gråsten By, Rise, 1l og 2x Dunkær By, Rise, 92.000 kvm

Matrikel 8a og 9a St. Rise By, Rise, 37.000 kvm.

Matrikel 30a Dunkær By, Rise, 1.600 kvm.

Matrikel 22a og 57a Dunkær By, Rise, 8.500 kvm

Matrikel 1a Tranderup By, Tranderup 92.000 kvm.

Matrikel 22b og 25b Vindeballe By, Tranderup, 9.000 kvm.

Matrikel 39b Vindeballe By, Tranderup, 13.000 kvm.

I maj vedtager Kommunalbestyrelsen den formelle godkendelse.

Baggrund

Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor 1 år.

Området kan være ekstra sårbart overfor pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.

I januar 2019 vedtog Folketinget et tillæg til Pesticidstrategien 2017-21 som pålægger kommunerne inden december 2022, at have udpeget de BNBO'er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.

Kommunalbestyrelsen besluttede derfor i december 2021 at erstatninger indenfor de boringsnære beskyttelsesområder BNBO, kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.

Svendborg Kommune har foretaget risikoberegningen af alle aktive boringer på Ærø.

Der er i Danmark 4.850 boringsnære beskyttelsesområder på ialt 203 millioner kvm. Heraf udgør landbrugsarealer 95 millioner kvm.

Hvad vandværkerne kommer til at betale på Ærø kommer til at ligge i nærheden af den status som Københavns Universitet har udarbejdet. Se den HER. 

Se vandværkernes erstatningsforslag HER.