Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ærø topper boligmarkedet sammen med rigmandskommuner

25. januar 2023

Send til en ven

Der er kun 6 kommuner i Danmark, hvor priserne ligger højere nu en før fianskrisen i 2008. Det er Ærø, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, København, Aarhus og Gladsaxe kommuner.

Huspriserne har været på noget af en rutsjetur i 2022. Efter stigninger i begyndelsen af året og i de foregående år, skete der et skifte efter sommerferien, hvor huspriserne gennemgik de første egentlige fald i nyere tid.

Men trods de mange måneder med stigende priser, er huspriserne flere steder i landet stadig ikke højere end i tiden før finanskrisen. Det er tilfældet i 33 af landets kommuner, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

- Sammenligner vi de nuværende salgspriser fra november 2022 med dengang priserne toppede i tiden omkring finanskrisen i 2008, er det nuværende prisniveau fortsat lavere i en tredjedel af landets kommuner, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Selvom huspriserne steg meget under corona, har vi også set prisfald i anden halvdel af 2022, og den nedgang bidrager til at sænke farten mod toppen af det prisniveau, der var gældende omkring finanskrisen.

Boligsidens beregninger er lavet ved at se på, hvornår huspriserne toppede for hver enkelt kommune i perioden fra 2005-2011. Herefter er den højeste gennemsnitlige salgspris sammenlignet med de seneste priser fra november 2022.

Kigger vi på de kommuner, hvor huspriserne er lavere end i tiden omkring finanskrisen, finder vi flere kommuner i landets yderområder som eksempelvis Kalundborg, Struer og Lolland.

- Det er områder, hvor priserne godt nok er steget i de seneste år, men hvor der har ikke været tale om lige så markante stigninger som eksempelvis i kommunerne omkring landets største byer.  

En af de økonomiske faktorer, der har været særdeles fremtrædende i 2022, er inflationen, som er steget voldsomt. Det afspejler sig også i denne opgørelse.

For korrigerer vi priserne for inflation, er der kun 6 kommuner, hvor salgspriserne for huse i november 2022 lå højere, end da salgspriserne toppede i perioden omkring finanskrisen.

- Da vi lavede en tilsvarende opgørelse for cirka et år siden, var der dengang 25 kommuner, der havde et højere prisniveau end før finanskrisen, når vi korrigerede for inflation. Det antal er nu reduceret til kun 6 kommuner, siger Birgit Daetz.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
44 % flere boliger til salg på Ærø - dødsfald øger udbuddet

Der er nu 69 huse til salg på Ærø hvilket er 44 % flere end i marts 2022, hvor der kun var 48 huse til salg. Det viser tal fra ejendomsmæglernes Boligsiden.dk

Navigationsskolen vil bygge 50 studieboliger i Marstal havn

Navigationsskolen i Marstal har behov for 50 boliger til studerende og har derfor haft møde med teknisk udvalg om at lave container-øer i Marstal havn med studieboliger. De samlede…

Advokat i gang med at lovliggøre fritidshuse og helårshuse i Ærøskøbing

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar, at husejerne i det gamle Ærøskøbing må fortsætte med den nuværende anvendelse, hvad enten det er som helårsbolig…

Ny lov: 17 boliger på Ærøs campingpladser

Her i februar vedtager Folketinget en ny lov, der giver tilladelse til at bruge Ærøs 3 campingpladser til vinterbolig. På Ærøskøbing Camping giver det…

Bøvlet med boliger i Ærøskøbing er foregået siden 1985

Siden 1985 har der været 3 lokalplaner for Ærøskøbing, som skulle forhindre fritidshuse: Lokalplan 9-9 fra 1985, Lokalplan 9-9A fra 2006 og Lokalplan 9-9B fra 2016.…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk