Som den eneste kommune i Danmark har Ærø indgået alle aftaler med øens landmænd om at tage de våde jorder ud af drift, de såkaldte lavbunds-arealer. Derfor får Miljøministereits nye pulje på 33 milllioner kr ingen betydning - den tllbydes de kommuner der har været fodslæbende.
- Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 millioner kr, der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Den seneste status fra november 2023 viser, at 386 millioner kvm lavbundsjorde enten er i proces eller færdige. Hertil er der yderligere 73 milllioner kvm i omlægning. Målet er at udtage 1.000 millioner kvm lavbundsjorde fra landbrugsproduktion. Så projektet er på knap 40 % færdiggjort.