Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ærøskøbing udvides ned til havnen - lokalplan skrottes

20. januar 2024

Send til en ven

Lokalplanen, der muliggjorde 10.000 kvm byggeri på havnen i Ærøskøbing, er blevet vraget på januars kommunalbestyrelsesmøde. I stedet fastlægges det, at den ny bymidte, hvor der må være butikker og restauranter, må omfatte området ned til Jomfruvejen, henover området ved Lendas Grill og Netto.

I 2021 vedtog kommunalbestyrelsen en lokalplan, 9-12b, som udvidede byen, så den omfattede hele havnen - og hvor der måtte bygges butikker og restauranter. Det er nu trukket tilbage.

I stedet har man lagt sig på et område som ekskluderer Røgeriet og Det Gl. Værfts butikker og café. Det betyder dog ikke at de skal lukke, da en vedtagelse af en lokalplan altid handler om fremtiden, altså hvor og hvad må der bygges. Det eksisterende må gerne blive.

Ærøskøbing har 5.200 kvm butikker og med den nye bymidte er der mulighed for at bygge ekstra 1.200 kvm butikker.

Med den nye vedtagelse har kommunalbestyrelsen ikke lagt sig fast på, hvor de nye færger skal lægge til og deres tilhørende opmarch- og parkeringsområde skal ligge.

Med i vedtagelsen er også et 13.000 kvm parkeringsområde ved hjørnet af Vestre Allé og Vråvejen - her bliver der plads til 400 biler.

Overblik

De væsentligste punkter i fremtidsplanen for Ærøskøbing er:

* Lokalplanen for havnen, der blev vedtaget så sent som i 2021, bliver pillet ud igen. På havnearealet gav lokalplanen tilladelse til 10.000 kvm butikker, cafeer og gallerier. Fremover vil det kun blive tilladt med butik-cafeerne Røgeriet og kommunens Det Gl. Værft.

* Der anlægges garager og 400 parkeringspladser ved den sydlige indkørsel til Ærøskøbing ved Vråvejen og Vestre Allé på et 13.000 kvm landbrugsareal, som inddrages til parkering.

* Byen har lige nu 35 butikker og 14 spisesteder - små og store. Med den nye udvidelse af bymidten er der nu 5.200 kvm butiksareal og der må bygges yderligere 1.200 kvm.

* Den gamle politistation på den østlige del af havnen kan anvendes til butik, café og boliger.

* Den østlige del af Pilebækken mod brandstationen og op mod fjernvarmeværket kan bruges til butikker, værksteder, kontorer og boliger.

* Den gamle brandstation på Pilebækken er ombygget til bolig, men kan også anvendes til butik.

* Bygninger og areal til venstre for indkørslen til Rådhuset (der står Canine dyrefoder), må bruges til butik og boliger.

Havneejerne

Alle grundene i havneområdet ejes af Ærøskøbing Kommune.

Dog er der en enkelt privat ejer i området og det er Fyns Amts Avis, som ejer den gule bindingsværkbygning. Den er nu sat til salg da avisen lukker på Ærø og samler Ærø-kræfterne i Svendborg.

Se den nye bymidteafgrænsning HER.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Dropper salg af overflødige kommunebygninger - bedre forhold

Planen om mere rationel brug af kommunens lokaler og bortsalg af overflødige lokaler er blevet lagt væk. Arkitektfirmaet Arne Birk blev bedt om at udarbejde en analyse af de enkelte…

Ærøs borgmester: Sådan vil vi fange fritidshus-ejere og -udlændinge

Borgmester Peter Hansted har anmodet minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin om mulighed for ugentlig kontrol af boliger der anvendes til fritidsbrug + store bøder eller fæ…

Karin Thumilaire forlader kommunalbestyrelsen - ex-borgmester indtræder

Det socialdemokratiske medlem af kommunalbestyrelsen Karin Thumilaire flytter fra Ærø og forlader kommunalbestyrelsen.

Ærø har 4. største fald i befokningen i Danmark

Der bor nu kun 5.850 på Ærø, det er et fald på 1.200 personer siden 2010. Danmark har rundet 6 millioner indbyggere og de klumper sig i stigende grad sammen omkring K…

Ærøskøbing vil skifte 115 gadelamper til Albertslund-lampen

Rundt om den gamle by i Ærøskøbing vil kommunen nu udskifte de nuværende 115 lamper med Albertslund-modellen, se foto. Prisen er 1,8 millioner kr.