Ærø Kommune ejer og driver Ærøfærgerne, som sejler med 4 færger fra Søby og Ærøskøbing. Det skal nu besluttes om færgerne skal sælges til fx Molslinjen, der driver flere lokale færger, om det skal sælges til et kommunalt aktieselskab eller blive i kommunens regi som nu.
Der har i marts været afholdt temamøde for kommunalbestyrelsen om Ærøfærgerne.
Den fremtidige struktur for Ærøfærgerne skal besluttes, for der skal ansættes en ny direktør i stedet for Keld Møller, som på grund af sygdom stoppede ultimo februar. Alternativt skal rederiet drives på en helt anden måde.
Frihed
Selvom rederiet bliver i kommunalt regi, så var der enighed om, at Ærøfærgerne skal frigøres fra den kommunale spændetrøje, som i praksis foregår ved, at selv små detaljer som børnefjernsyn på færgerne og betalingsautomater på kajen bliver et anliggende for Kommunalbestyrelsen. Hvis der skal findes en professionel, veldrivende direktør, så skal der ikke kommunestyres på mikroplan, var der enighed om.
Konflikt
De konstante konflikter med den private Marstal-færge ÆrøXpressen skal også løses bedre i fremtiden, blev man enige om.
Marstal-Rudkøbing-ruten blev oprindeligt drevet af kommunen, men den havde dårlig økonomi og blev nedlagt i 2013. Lokale folk i Marstal besluttede efterfølgende, at bygge en ny færge og indsætte den på ruten fra slutningen af 2019.
Siden da har der været uro, for hvor meget af Ærøs statslige færge- og ø-tilskud skal gå til kommunens rederi og hvor meget til det private rederi.
Det blev ekstra alvorligt, da Marstal-rederiet i foråret 2023 var ved at gå konkurs, fordi selskabet havde for store rentebetalinger - og for lidt statstilskud, syntes Marstal-rederiet.
Med lokale investorers indsats blev bankerne overtalt til at nedsætte betalingerne for Marstal-færgen.
Men det har hidtil været svært, at få Kommunalbestyrelsen til at afgive flere statspenge til rederiet. Modargumentet var og er, at skolerne på Ærø blev samlet på Marstal Skole, mod at færgefarten blev koncentreret i Ærøskøbing og Søby.
Problemet for Marstal har dog været, at byen blev væsentligt mere død efter færgen flyttede væk.
Derfor skulle der genoprettes færgefart, selvom Rudkøbing på Langeland ikke ligger særlig centralt for den videre færd ud i Danmark.
Omvendt siger den halvdel af Kommunalbestyrelsen, der er imod at afgive mere statsstøtte, at Ærøskøbing-færgerne ville have et langt mindre underskud, såfremt Marstal-færgen ikke "stjal" 150.000 passagerer, som ellers ville sejle med det kommunale rederi. Og underskuddet skal dækkes af kommunekassen.
Kompromis
Allerede til næste år skal der være kommunalvalg i november, så derfor må det forventes, at Marstal-færgen får færre afgifter og mere støtte i løbet af 2024.
For halvdelen af Ærøs vælgerbefolkning bor i Marstal-området - og der er ikke mange stemmer i stejlhed overfor Marstal-færgefart.
Der skal også samles flertal i Kommunalbestyrelsen for den enorme investering i 2 nye elfærger der skal sejle på Ærøskøbing-Svendborg-ruten. Den beslutning skal tages her i 2024, så et godt kompromis ligger i støbeskeen.
Aktieselskab
På temamødet blev det også foreslået, at Ærøfærgerne blev "solgt" til et nyt kommunalt rederi, for at gøre regnskaber og drift mere tydelige og mindre direkte afhængige af kommunekassen.
Der var dog ikke umiddelbart interesse i den model, og heller ikke et decideret salg af Ærøfærgerne til et privat rederi fik gang på jorden.
Se mere HER.
Af redaktør Carsten Lehrskov Schmidt
redaktion@aeroedagblad.dk