Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Søbygaard skal ombygges til hotel og oplevelsescenter for 34-46 millioner

10. april 2021

Send til en ven

Det nødlidende Søbygaard skal ombygges til hotel og oplevelsescenter for at kunne overleve. I dag drives herregården af Ærø Museum, som får kraftig kritik i en ny rapport.

I starten af maj 2021 skal det besluttes hvilket af 3 fremtidsscenarier der skal vælges. Rapporten og scenarier er udarbejdet af Implement Consulting Group.

Baggrund

Den fredede Søbygaard blev renoveret for 34 millioner fra 1993-2017, men aktivitetsniveauet har været for lavt, vurderer Implement. Det har betydet årlige underskud på 1/2 million og samtidig er de renoverede bygninger begyndt at forfalde igen.

Ærø Kommune har derfor været nødt til at holde hånden under Søbygaard med årlige tilskud og ekstraordinære bevillinger.

Ansvar

Drift og vedligeholdelsen af Søbygaard ligger hos Ærø Museum, mens foreningen Søbygaards Venner står for stedets aktiviteter baseret på frivillig arbejdskraft. Den selvejende institution Søbygaard ejer bygningerne.

Implement skriver:
• Organiseringen af Søbygaard bør forenkles med klare ansvarsplaceringer.
• Feltet af styrende interessenter skal reduceres.
• Der er behov for en professionel styring af driften af Søbygaard.

Manglende beslutningskraft


Der har i løbet af de sidste 10 år været fremlagt ambitiøse forretningsplaner, helhedsplaner, idé-kataloger og kvalitetsvurderinger, men der er ikke i Kommunalbestyrelsen eller i Den Selvejende Institution Søbygaard truffet entydige beslutninger om en samlet strategi for Søbygaards fremtid, skriver Implement.

Og fortsætter: Det er ikke hensigtsmæssigt, at bestyrelsen afspejler interessentforhold frem for professionelle kompetencer.

3-4 % besøger Søbygaard

Søbygaard har et uforløst potentiale i den nye turismetendens, for kun 3-4% af alle turister på Ærø har været forbi udstillingsstedet. Hvis man sammenligner med lignende steder, så er dette tal forbavsende lavt, skriver Implement.

Økonomi

Om økonomien skriver Implement:

* Behov for professionalisering af økonomistyringen.

• De nuværende indtægter fra entré, café, kiosk og udlejning af lokaler kan optimeres.

* Bedre budgetlægning så der ikke løbende er behov for akutte ekstrabevillinger.


• Behov for fondsstøtte til restaurering og fornyelse.

 
De 3 scenarier

Implement har udarbejdet 6 scenarier, som blev præsenteret for styregruppen for Søbygaards udvikling, der udvalgte 3 scenarier:

* SPRINGBRÆT TIL ÆRØ - luksushotel og events for alle. En forpagter driver Søbygaard. Omsætning på 6,3 millioner og overskud på 0,6 millioner. Der investeres 46 millioner i primært hoteldelen.

* KALD PÅ DE KREATIVE - hotel og kreative aktiviteter. En forpagter driver Søbygaard. Omsætning på 8 millioner og overskud på 2,6 millioner. Der investeres 34 millioner i primært hoteldelen.

* ET SAMLET MUSEUM - Ærø Museum flytter til Søbygaard og driver museet herfra. Omsætning på 2,5 millioner og underskud på 0,7 millioner. Der investeres 37 millioner i primært bedre museumsfaciliteter.

Det sidste scenarie må anses som urealistisk, da det dels vil give årlige underskud og dels udtrykker Implement mistillid til ledelsen og bestyrelsen for Ærø Museum.

At  det kreative set up skulle give er overskud på 33 % er måske lidt for meget til den positive side.

Rammerne fyldes ud

På fremtidens Søbygaard kan der være:

* 6-7 hotelværelser i hovedbygningen.
* Værksteder i avlsbygningerne.
* Festlokaler i nordfløjen.
* Luksus-camping og feriehytter ved naturområdet Vitsø.
* Sauna og spa i voldgraven.
* Et Geocenter med natur og historisk formidling.
* Yogacenter i nordlængen.
* Koncerter i Østlængen (som nu).
* Udlejning til aktiv ferie på land og vand.
* Spisested i den gamle forvalterbolig.

Udvikling af rapport

Projektet ”Fremtidens Søbygaard” forløb hen over efterår og vinter 2020 med inddragelse af interessenter omkring Søbygaard. medlemmer fra kommunalbestyrelsen, kommunaldirektøren, kultur- og socialdirektøren, kulturmedarbejder fra Ærø Kommune og direktøren for Ærø Museum.

Desuden eksterne eksperter såsom fredningsarkitekter, investor, entreprenør, eksperter i fornyelse af herregårde og Realdania-fonden.

Ejerhistorie

I den inderste vig af Vitsø Nor ligger en mægtig borgbanke fra vikingetiden og i dalsænkningen syd for denne blev et lystslot opført i 1580 af Hertug Hans den yngre. Efter mange arvekonflikter gennem de næste 150 år overtog den danske kong Frederik IV i 1729 Søbygaard.

I 1784 blev Søbygaard overtaget af kirkeinspektør Ove Fabricius  som opførte hovedbygningen, og hans slægt kom til at besidde Søbygaard frem til 1876 hvor de fik økonomiske problemer. Søbygaard blev solgt til Peter Eriksen Knudsen-familien som ejede den til 1965, hvor de solgte hovedbygningen til bibliotekar Aage Andersen, der dog ikke havde råd til vedligeholdelsen.

I 1991 blev den selvejende institution Søbygård oprettet med statslig bistand, som købte hovedbygningen i 1992 med henblik på restaurering.

Der er brugt 34 millioner på renoveringen, hvoraf de 19 millioner kom fra Mærsk-familiens fond.

Rapporten og fremdrift

Rapporten er på 64 sider med titlen: Fremtidens Søbygaard, Forundersøgelse af udviklingspotentialer. Februar 2021.

En realistisk tidsplan vil være:

2021: Rapporten skal behandles politisk - Ærø Kommunes tilskud og velvilje er altafgørende for Søbygaards fremtid.

2022: Adskillelse fra Ærø Museum og en overgangsfase indledes.

2022-23: Fondsansøgninger til ombygningen af Søbygaard.

2023: Valg af forpagter, som skal være central i udviklingproces og udformning af byggeriet.

2024-2025: Ombygning.

2026: Det nye Søbygaard åbner. 


Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Bregninge-musiker vinder 50.000 for meditation på Ærø

Musikeren Kristian Humaidan har vundet prisen for den den mest lovende og skalerbare virksomhed med sit Soundwheel-projekt der kombinener musik og meditation.

Ærø Museum skal finde ny vej efter tabet af Søbygaard

Ærø Museum fik et pænt resultat i 2021 med et overskud på 300.000 kr. Tilskud og entréindtægter var på niveau med året før, men museet har…

Kultur på recept skal hjælpe borgere på Ærø

Kultur på recept på Ærø er målrettet borgere med stress, angst og depression eller borgere der savner et fælleskab.

Ultraløb på 66 km på Ærø er udsolgt

150 løbere skal løbe 66 km rundt om Ærø den 9. april. Mange flere ville gerne løbe med, men arrangørerne vil fastholde den lille skala.

Vil du være chef for oplevelsescentret Søbygaard

Vil du fra 1. maj stå i spidsen for udviklingen af Søbygaard til et oplevelsescenter.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk