Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Statslån på 150.000 kr til udskiftning af oliefyr på Ærø

18. februar 2023

Send til en ven

Fra den 1. april kommer der statsgaranterede lån til at udskifte oliefyr i de boliger på Ærø, der ikke kan få fjernvarme. Loven er på vej igennem systemet i Folketinget.

Ordningen omfatter hele Ærø og Birkholm, men der må ikke være fjernvarme eller fjernvarme på vej (Læs: Søby By).

Et andet krav er, at boligerne skal være billige - de må ikke koste over 10.000 kr per kvm - for at undgå at rige får statsgaranterede lån.

Der gives lån op til 150.000 kr til at dække udgifterne til at fjerne oliefyret og opsætning af en varmepumpe.

Fritidshuse og flexboliger er ikke omfattet af ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.

Oliefyr

Der er nu omkring 700 oliefyr tilbage på Ærø. Der er rundt regnet 4.000 boliger på øen, så det svarer til at 18 % stadig har oliefyr.

Omkring 500 huse ligger udenfor fjernvarme-muligheden og vil dermed kunne få gavn af ordningen.

Det er planen at 50 % af alle oliefyr på Ærø skal være væk i 2025 og i 2030 har Ærø slukket det sidste oliefyr, ifølge Visionsplan for Ærøs energiforsyning, som Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2021.

Det sidste oliefyr i kommunes egne bygninger blev skiftet til en varmepumpe i 2017.

Overblik

Det forventes at 7.500 husejere i Danmark vil benytte sig af den nye statslånsordning og Folketinget afsætter 20 millioner kr årligt til risiko. Det er tanken at statsgarantien omfatter 90 % af lånebeløbet, mens de sidste 10 % står realkredit eller bank for.

I dag opvarmes 400.000  hjem med gasfyr og 50.000 med oliefyr. En stor del af disse hjem vil kunne blive tilsluttet fjernvarmenettet, men i visse områder vil det ikke være muligt.

Lovforslaget hedder: Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet.

Se lovudkastet HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø har 3. flest solceller i Danmark

På Ærø har 36 % af alle husstande solpaneler, og det er den 3. højeste andel i Danmark. Kun de 2 andre økommuner Læsø og Fanø har flere med 49 …

Giver 2,1 millioner til rent drikkevand på Ærø - topper Danmark

3 vandselskaber får 2,1 millioner kr til at sikre rent drikkevand på Ærø, mens 1 vandselskab kom for sent da puljen allerede var opbrugt.

Udenfor: Nye skraldespande på hele Ærø

Den 1. april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft. Det betyder derfor, at de nuværende skraldespande ved blandt andet busstoppesteder fjernes. I stedet sætter Ær…

Vindmøllepark vest for Ærø på vej - OK fra Energistyrelsen

Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af Lillebælt Syd Havvindmøllepark, som ligger 21 km vest for golfbanen på Ærøs spids. Her skal stilles 23 havvindm…

Ærøfonden i top med tilskud til energiprojekt

Ærøfonden fik det næsthøjeste tilskud til et nyt energifællesskab på Ærø. Det viser en ny oversigt fra Energistyrelsen

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk