Når de 2 nye Ærøfærger kommer i drift i 2026, skal der bruges 50 % mere plads til biler på kajen i Svendborg - i alt 95 biler. Det er dog ikke tænkt ind i Svendborgs planer om at gøre havnen til et rekreativt område + erhverv.
Kommunalbestyrelsen i Svendborg skal derfor nu se på de 3 muligheder, som konuslentfirmaet Rambøll har skitseret.
Ærøfærgerne ønsker et større opmarchareal til 95 biler, heraf 67 biler med reservation + 28 biler i ”chancekøen”, hvor der i dag er plads til 60 biler.
Ønsket om den øgede bilkapacitet giver, set fra Svendborgs side, dilemmaer i spændet mellem en stærk færgehavn og på den anden side at udvikle de rekreative arealer.
Svendborg har igangsat en juridisk vurdering om modtagepligten i henhold til Havneloven (Læs: Kan Ærø kræve havneplads).
Det negative for Svendborg er, at parkeringpladsen til 90 biler vil afskære havnen endnu mere fra den gamle by i Svendborg - og havneplanen er den stik modsatte - byens liv skal hænge sammen med havnen.
Hvor
Kommunen har foretaget en indledende vurdering af 3 placeringer af færgelejet.
Det mest oplagte ville være at flytte Ærø-færgen helt over i den anden ende af havnen, for så kan den gamle bydel og havnen smelte sammen.
Her er konklusionen dog, at en ny færgekaj ovre i Østhavnen vil forstyrre havnelivet for meget.
Derfor fokuserer de 2 andre forslag på, at det nuværende færgeleje fastholdes, alternativt flyttes om på den anden side af kajen, hvor også Svendborgs lille Højstene-færge lægger til.
Planen vil være, at bygge kajen længere eller udvidelse af Havnepladsen ud i havet ud for Det Gule Pakhus.
Baggrund
Ærøfærgerne sejler mellem Ærøskøbing og Svendborg med 2 dieseldrevne færger med en længde på 50 m og en bredde på 13 m.
Ærøfærgerne ønsker at udskifte dem med 2 el-færger med en længde på 70 m og bredde på 17 m, hvor kapaciteten øges fra 42 biler til 67 biler.
Svendborg Kommune har med udviklingsplanen Fremtidens Havn en målsætning om at være ”Porten til Øhavet” og herunder fastholde Svendborg Havn som færgehavn.