Fra 2024 giver staten tilskud til at nedsætte billetprisen på færgerne hele året. Men Transportministeren skriver i et internt notat, at færgerne selv kan bestemme hvornår og hvad der skal være dyrt og billigt eller gratis.
Det har været en udbredt misforståelse, at færgerne skal nedsætte priserne til samme niveau hele tiden.
MEN.
I et lukket samråd i Folketinget den 22. november om ø-færgedrift sagde transportminister Thomas Danielsen:
- Det har ikke været forudsat i de politiske aftaler bag færgetilskuddene, at der skulle stilles krav til fastsættelse af den enkelte billetpris på et bestemt niveau.
- Kommunerne kan vælge at fordele tilskuddet ud fra et gennemsnit på alle billetter - men de kan omvendt også beslutte, at der slet ikke anvendes tilskud til nogle billetter, mens andre er helt gratis.
- Der kan f.eks. være et ønske om at undgå støj og gener på øen på grund af for meget biltrafik, og at man derfor vælger at målrette tilskuddet mod cyklister og gående.
Ærø kan altså beslutte at hjælpe helårsturismen på øen fx ved at:
* Gøre det gratis for cylister i april-maj og i september hvor det er cykelvejr, men hvor det er svært at få cyklisterne over på øen. Eller hele året. Det koster kun 18 kr at have sin cykel med, men symbolværdien er stor: Tag din cykel med gratis til Ærø.
* Gøre det gratis eller billigt i februar for biler, for at få flere vinterbesøgende over i skolernes vinterferie, som fordeler sig på uge 6-7-8. En bil koster 127 kr hver vej.
* Gøre det gratis for gående i februar eller oktober for at få flere gæster til byens restauranter og attraktioner - 10.000 dagsturister generer 5 millioner kr til øen.
50.000 ekstra på cykelferie på Ærø vil genere 50 millioner til øen, hvis de i snit bliver 2 dage.
5.000 ekstra biler i 1 vintermåned genererer 15 millioner ekstra til øen.