I 2024 bliver lyset i Ærøskøbing og Marstal udskiftet. Der er afsat 13 millioner til at skifte vejlys over hele Ærø og udenfor de 2 hovedbyer er arbejdet næsten færdigt.
Bravida, som er Ærø Kommunes entreprenør på drift af vejbelysning, forestår renoveringen af det nedslidte vejbelysningsanlæg.
Kontrakten for drift og vedligehold med Bravida udløber per 31. maj 2024, men der udarbejdes et tillæg om forlængelse til kontrakten indtil projektet er færdigt.
Projektet
Projektet er delt i 3 faser:
1. Udskiftning af alle lamper til LED og en udskiftning af træmaster. Pris 8,8 millioner.
2. Driftsoptimering med lysstyring mv. Pris 0,9 millioner.
3. Forskønnelse af lamper. Pris 1,4 millioner.
Hertil skal lægges uforudsete udgifter, så der samlet forventes udgifter på 12,8 millioner for en totalrenovering af de 1.494 lamper. Der kan dog komme ekstra-udgifter da kablernes tilstand ikke kendes.
Udgifterne til vejbelysningen kan finansieres ultrabilligt med KommuneKredits Grønne lån. Der er automatisk låneadgang på energibesparende foranstaltninger.
Baggrund
Ærø Kommune var i 2018 nødsaget til at købe vejbelysningsanlægget tilbage i henhold til en gældende aftale med SydEnergi.
Anlægget blev overtaget i 2019 og Bravida blev valgt som driftsoperatør.
Bravida står for indkøb og opsætning af gadebelysningen.