Den 17. januar vedtog kommunalbestyrelsen, at bylivet skal udvikle sig yderligere på havnen i Marstal. Fremover kan butikker, cafeer og gallerier bosætte sig i området omkring færgen - det vil også muliggøre en Netto-butik.
Der er allerede etableret et museum, cafeer, butikker, event-hal og gallerier i havneområdet.
Den ny Bymidteplan skal skabe sammenhæng mellem gågaden-Brugsen og havnen. For ifølge Planloven må der kun være 1 bycentrum i en lille by som Marstal og på havnen er der allerede fuld gang i byfunktioner med museum, cafeer, restauranter og gallerier.
Havnegade bliver unerligt nok ikke en del af den nye bymidte. Det er dog her alle havnens nuværende publikumsvendte aktiviteter ligger med museum, Motorfabrikken, burgerbar, cafeer og gallerier.
Der var forslag om, at Netto skulle bygges ved Stark-byggemarkedet sydvest for centrum, men der må, ifølge Planloven, ikke lægges supermarkeder udenfor små byers bymidter.
Udenfor en bymidte må der kun opføres butikker med pladskrævende varer, og, selv med god vilje, fylder 1 liter mælk eller en stor bøf på 300 gram relativt lidt.
Så kommunen ville få blankt nej til en sådan løsning fra alle statslige instanser, hvis man gik den vej.
Nedtur
Men byens udvikling på havnen accellererer nedturen for gågaden i Marstal, som allerede nu døjer med de samme problemer, som i alle andre mindre byer på Fyn, Sjælland og i Jylland:
* Nethandel har taget en væsentlig andel at handlen - accelleret under corona-årene, hvor også de ældre kom igang med nethandel.
* Tomme butikker eller butikker under ombygning - opfordrer ikke til ophold og hygge.
* Butikker overtages af Røde Kors, genbrugsbutikker, shawarma og pizza.
* Tøjbutikker skal både møde de gamle og de unges smag, som skifter i lyntempo, og det giver svag omsætning og for meget spild.
* Hovedparten af beboerne er 50-90 år, og de bruger ikke så mange penge på hyggekøb og caféer.
* Ejendommene i gågaden ejes af mange forskellige, så enighed eller mulighed om at investere i en udvikling er meget svag.
Se det vedtagne dokument HER.