2024 bliver et år med store og små beslutninger, som vil ændre øen markant. Ærø Dagblad giver her et bud på året der kommer.
1. Elfærgerne
Det bliver vedtaget at bygge 2 elfærger, men byggeriet udskydes af økonomiske årsager til bedre og billigere tider. Ærø vil bygge sine egne færger og vil ikke gå med i de fælleskommunale færgebyggerier. Ærø har i forvejen fået bygget Søby-Alsfærgen Ellen, der også drives med el.
2. Indgreb mod ferieboliger
Forbuddet mod ferieboliger i Ærøskøbing bliver indført med en ny lokalplan. Men for at undgå for mange retssager og ballade indføres en flexboligordning, så dem der har købt husene i god tro kan bibeholde det som fritidshus, mens der så bliver helårspligt ved salg. Den politiske uro omkring feriehusene har fået ejerne til att blive væk her i vinteren, da de føler sig utilpasse og ugleset. Det har givet kraftigt fald i omsætningen i cafeer og restauranter.
Omkring halvdelen af det gamle Ærøskøbings huse bliver brugt som fritidsboliger. 29 % af alle Ærøs boliger bruges som fritidshuse.
3. Marstal by flytter ned til havnen
Udvidelsen af bymidten ned til havnen ved færgelejet bliver vedtaget af kommunalbestyrelsen og det sætter yderligere skub i cafeer og gallerier på havnen, mens den i forvejen nødlidende gågade får det sværere. Netto vil gå igang med planlægningen af sit byggeri til venstre for færgekajen. Både lokale og tursiter trækker handel og oplevelser ned på havnen.
4. Nye vindmøller og solparker
Kommunalbestyrelsen vedtager hvor der skal opsættes flere vindmøller på land og hvor der skal være solparker. Det bliver flere mindre vindmøller fremfor meget høje, og solparkerne bliver mindre for at undgå samlet folkelig modstand. Det nye andelsselskab Ærø Borgerenergifællesskab skal være primus motor.
Havvindmølle-parken der var i start-proces syd for Ærø blev stoppet af Folketinget i 2023, som besluttede at anlægge enkelte meget store havvindparker nadre steder. Den store solpark i Thorup ved Rise blev stoppet af kommunalbestyrelsen i 2021 efter folkelige protester og da kommunen fandt ud af, at elproduktionen ikke gav penge til øen.
5. Ferieområder
Udvidelsen med ferieområder i Søby, Marstal, Ærøskøbing og Bregninge komer i planproces, selvom byggerierne først kommer i 2025-2026. Der opnås et kompromis for sommerhus-området i Jørbæk, ved at Søby Værft nedsætter sin støjgrænse, og dermed bliver det støjlovligt at bygge de 25 sommerhuse. Sports- og feriecentret i omdannelseslandsbyen Bregninge afventer de nye Turistpolitiske Overvejelser, som kommunalbestyrelsen vedtager i 2024, så også den vestlige del af Ærø kan udvikles med turisme - lige nu må der kun udvikles i Ærøskøbing og Marstal. Lokalplanen for Ærøskøbing Campings 56 campinghytter vedtages og byggeriet sættes i gang i sommeren-efteråret. Planarbejdet for Ærø Hotels 200 feriehuse i Marstal sættes i gang.
6. Søby Havn
Udvidelsen af Søby Havn koster 150 millioner, så der mangler nu 50 millioner - resten kommer kommunen og staten med. Håbet er, at der kan laves et privat-offentligt partnerskab for udviklingen af Danmarks havne, her iblandt Søby Havn. Så finansieringspakken kommer på plads i 2024 og byggeriet kan så småt gå i gang i 2025-26.
7. Boligsnak og 1 byggeri
Den megen snak om flere boliger fortsætter, men kommunen vil ikke udbyde sine store boliggrunde i Ærøskøbing og Marstal - der er plads til omkring 1.000 rækkehuse og bofællesskaber. Kommunen ønsker ikke at en storinvestor køber grunde billigt og tjener store penge på leje- og ejerboliger. Kun 1 byggeri kommer i gang: 36 almene seniorboliger på Ellenet i Marstal, som Ærøs Boligselskab står bag.
8. Arbejdspladser
Drømmen om helårsarbejdspladser fortsætter, men der kommer ikke nye arbejdspladser til turist-øen Ærø i 2024. Når de 300 nye helårsisolerede ferieboliger er færdigbyggede i 2025-27 vil det give op til 50 arbejdspladser på feriecentrene og i butikker og restauranter. Når Søby Havn er udvidet vil Søby Værft vokse med flere arbejdspladser - men det bliver nok mest fra 2026-2027.
9. Ro i kommunen
Den megen uro på som førhen har præget det kommunale område er stilnet af i løbet af 2023 i takt med at den nyvalgte 2022-borgmester Peter Hansted og 2022-teknikdirektøren Peter Nielsen har fået ryddet op og gjort op med en del dårlige vaner. Arbejdet fortsætter i 2024.
10. Turismevækst
Med de nye billige sommerpriser på færgerne fra 2024 vil antallet af turister stige. Da der for få overnatningsmuligheder er der mange 1-dags-turister, som derfor ikke lægger helt så mange penge, som de kunne. På den positive side tæller, at øen har fået flere luksus og high end butikker og restauranter, hvor der lægges markant flere kroner end i de tidligere mere ydmyge steder. Og Ærøs ry som en smuk ø trækker stadig flere besøgende til.
SÅ: