1.000 pensionister på Ærø har ingen formue og får derfor årligt en ældrecheck. Fra januar 2025 stiger den med 4.800 kr til 19.200 kr.
Ældrechecken gives til 292.000 pensionister, som de modtager 1 gang om året.
Forhøjelsen skal efter planen finansieres via en ny passagerafgift på flyrejser - som også skal dække grøn omstilling.
Ældreminister Mette Kierkegaard siger:
- Når vi forhøjer ældrechecken – og forhøjer den permanent - holder vi hånden under de af vores ældre, der ikke har store formuer og indtægter.
Fakta om ældrecheck
For at modtage ældrecheck må pensionistens og en eventuel samlevers samlede likvide formue ikke overstige 95.800 kr og en eventuel indtægt udover pensionen ikke overstiger 91.300 kr. om året - beløbet er 182.900 for samlevende.