20 landmænd skal her i 2022 sælge eller omlægge 650.000 kvm jord på Ærø for at beskytte grundvandet.
Kontakt
Marstal Vandforsyning, Ærø Vand
Jesper T. Andersen
info@aeroevand.dk
eller
Ærøskøbing Vandværk
Leif Juul Sørensen
lean@voderupgaard.dk
eller
Rise Vandværk
post@risevand.dk
eller
Bregninge Vandværk
Thomas B. Lauritsen
kontakt@bregninge-vand.dk
eller
Søby Vandværk
Ejgil Jensen
soebyvandvaerk@gmail.com
- Forhandlingerne har ligget lidt i dvale, men vi genoptager dem her til maj, siger Ejgil Jensen, som er formand for Ærø Vandråd, der er fælles organisation for Ærøs 5 vandværker. Det er Vandrådet der har forhandlet med jordejerne.
Der kan enten indgås aftaler om kompensation for omlægningen eller deciderede køb af arealerne. Ved at der officielt foreligger en trussel om ekspropriation (Læs: Tvang) skal der ikke betales skat af salg/kompensation. Se Erstatninger i Ekspropriationssituationer HER.
På Ærø forventes det, at der bliver lavet aftaler om at arealerne udlægges til hø, plante energipil eller lade området afgræsse af kvæg, får og geder. Anvendelsen skal dog ske uden pesticider og i nogle tilfælde også uden anvendelse af gødning. Jordejeren får så en engangserstatning eller en årlig kompensation.
De planlagte ekspropriationer og omlægninger sker over hele landet, fordi landmændene ikke frivilligt har ønsket at sælge eller omlægge deres jord, da indtægterne ved konventionel drift er større end det der kommer ind ved et salg. Og hvis de solgte uden en trussel om ekspropriation vil det være skattepligtigt.
Det er Ærø Kommune der skal betale erstatningen.
Miljøministeriet skriver: "Udgangspunktet i lovgivningen er, at omkostningerne afholdes af kommunen som myndighed. Dette fremgår også af miljøbeskyttelseslovens § 64 og vandforsyningslovens § 13, hvorefter kommunen aktivt skal beslutte, hvis en erstatning skal afholdes af et vandforsyningsselskab."
Den del er der dog tvivl om på Ærø:
- Så vidt vi er orienterede fra kommunen er det vandværkerne der skal betale, siger Ejgil Jensen.
Se Vejledning om Boringsnære Beskyttelsesområder HER.
Opkøbene på Ærø
Ærøs Teknik-, miljø- og havneudvalg har den 21. april godkendt "Udpegningen af BNBO'er som omfattes af frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår".
De 3 største områder på Ærø der inddrages er:
* 129.000 kvm i Søby-området.
* 114.000 kvm i Tranderup-området.
* 168.000 kvm i Dunkær-området.
De 3 landmænd der må afgive eller omlægge mest jord er:
* Bent Fomsgaard Larsen på Buenagergård i Thorup med 100.000 kvm.
* Jens Toft Madsen, der ejer Toftegård i Tranderup, som har 92.000 kvm.
* Bent Juul Sørensen, der har Dunkærgård i Dunkær, som har 92.000 kvm.
Arealerne der opkøbes eller omlægges gøres firkantede, så det bliver nemmere at drive den omkringliggende jord efterfølgende, istedet for kringlede og ovale områder.
Områderne
De udpegede områder på Ærø er:
Matrikler 1a og 1g Søbygård, Søby, 35.000 kvm.
Matrikel 1b Søbygård, Søby 77.000 kvm.
Matrikel 54a Søbygård, Søby, 5.000 kvm.
Matrikel 12c Søbygård, Søby, 12.000 kvm.
Matrikel 1d og 20d Dunkær By, Rise, 59.000 kvm.
Matrikel 19e Dunkær By, Rise, 7.000 kvm.
Matrikel 47d Stokkeby By, Rise, 8.500 kvm.
Matrikel 231 Gudsgave, Marstal og 11b Landsbyen, Marstal, 9.700 kvm.
Matrikel 13d Stokkeby By, Rise, 5.000 kvm.
Matrikel 1a Ll. Rise By, Rise, 100.000 kvm.
Matrikel 5a Gudsgave, Marstal, 15.000 kvm.
Matrikel 6c Gudsgave, Marstal, 4.300 kvm.
Matrikel 14a Stokkeby By, Rise og 11a St. Rise By, Rise, 63.000 kvm.
Matrikel 14a Gråsten By, Rise, 1l og 2x Dunkær By, Rise, 92.000 kvm
Matrikel 8a og 9a St. Rise By, Rise, 37.000 kvm.
Matrikel 30a Dunkær By, Rise, 1.600 kvm.
Matrikel 22a og 57a Dunkær By, Rise, 8.500 kvm
Matrikel 1a Tranderup By, Tranderup 92.000 kvm.
Matrikel 22b og 25b Vindeballe By, Tranderup, 9.000 kvm.
Matrikel 39b Vindeballe By, Tranderup, 13.000 kvm.
I maj vedtager Kommunalbestyrelsen den formelle godkendelse.
Baggrund
Et boringsnært beskyttelsesområde er det område omkring en vandværksboring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor 1 år.
Området kan være ekstra sårbart overfor pesticider, fordi vandindvindingen skaber en øget nedsivning omkring boringen, hvis der ikke er et tykt lerlag over grundvandet.
I januar 2019 vedtog Folketinget et tillæg til Pesticidstrategien 2017-21 som pålægger kommunerne inden december 2022, at have udpeget de BNBO'er, der er sårbare overfor anvendelsen af pesticider.
Kommunalbestyrelsen besluttede derfor i december 2021 at erstatninger indenfor de boringsnære beskyttelsesområder BNBO, kan gennemføres på ekspropriationslignende vilkår.
Svendborg Kommune har foretaget risikoberegningen af alle aktive boringer på Ærø.
Der er i Danmark 4.850 boringsnære beskyttelsesområder på ialt 203 millioner kvm. Heraf udgør landbrugsarealer 95 millioner kvm.