Poul Birk Rasmussen i Vindeballe har truffet aftale med Cibicom om opsætning af en 48 m høj telemast i Vindeballe. Formålet er at give bedre mobil- og net-dækning.
Fra teknikforvaltningen skriver den planansvarlige Kirsten Johansen at:
* Masten er en 48 meter høj gittermast.
* Der benyttes et areal på 8 gange 8 meter til mast og tilhørende teknik.
* Afstanden til naboskel er 40 meter.
* I toppen af masten vil der blive opsat 2 antenner.
* Jævnfør Energistyrelsens hjemmeside ligger mobildækningen i området på mellem 90 - 95 %.
* Erfaringsmæssigt opleves huller i mobildækningen i Tranderup-Vindeballe området.
* Nærmeste telemaster er placeret i Olde og i Vester Bregninge henholdsvis 2,3 km og 4 km fra ansøgte lokalitet.
Indtjeningen for den der stiller grunden til rådighed ligger sædvanligvis på 50-150.000 om året - for Ærø nok i den lave ende.
Kommunen har givet tilladelse til opsætningen, men giver naboerne og andre mulighed for indsigelser i en høring frem til slutningen af maj.
Se mere HER.
Ejeren
Cibicom er specialiseret i at opbygge infrastrukturen for telenetværk i Danmark.
Oprindeligt var Cibicom Group ejet af PostDanmark og telefon-væsenet.
Aktiviteterne er flere gange blevet handlet og i 2018 blev selskabet købt af den europæiske kapitalfond Agilitas Private Equity.