AOF har vundet opgaven med at undervise udlændinge som bosætter sig på Ærø. Hvor det før var flygtninge der skulle undervises er det nu især tyskere, som bosætter sig i den vestlige del af Ærø som er hovedgruppen - Ærø modtager i 2022 bare 1 flygtning.
AOF skal frem til juli 2025 stå for undervisning af udenlandske tilflyttere til Ærø. Det er de 22 kommuner i Region Syddanmark, som har indgået aftalen i regi af KKR Syddanmark, der er et samarbejde mellem de 22 kommunalbestyrelser.
Ærø skal levere danskuddannelse til voksne udlændinge inden for de første 5 år, de er på øen. Undervisningen kan være et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå en kontrakt med en privat leverandør (Læs: Det blev AOF).
Da danskuddannelserne blev reformeret i 2017 blev der indført krav om, at kommunalbestyrelserne indgår en rammeaftale om danskuddannelse hvert 4. år.
Målgrupper for danskuddannelse
Der er 5 målgrupper for danskuddannelse:
* Flygtninge og familiesammenførte, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Max 15 timer om ugen. Er forpligtede til at deltage.
* Andre familiesammenførte udlændinge som er selvforsørgede. Max 15 timer om ugen.
* Udenlandske arbejdstagere og studerende.
• Kontanthjælps-, overgangs- og dagpengemodtagere.
• Kursister udenfor danskuddannelseslovens målgruppe, men deltager som selvbetalere.
Baggrund
Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert 4 år. Den første rammeaftale skal være indgået senest den 1. juli 2021 og gælder til 30. juli 2025.
Rammeaftalen kan ses her.