Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Bliver 2 dårligt drevne museer bedre af sammenlægning

1. februar 2023

Send til en ven

Der er for få gæster på Marstal Museum, men langt færre på Ærø Museum. Begge museer overlever på arv og ekstraordinære tilskud fra Ærø kommune og staten. Efter Ærø Museum mistede driften og pengene fra udstillingscentret Søbygaard her i januar 2023, er der ikke økonomisk grundlag for at drive museet videre.

Den umiddelbare tanke er, at slå Ærø Museum i Ærøskøbing sammen med Marstal Museum, men ingen af museerne er veldrevne:

* De har alt for få gæster i forhold til turistantallet.

* Det er det samme der udstilles år efter år.

* Der er for lidt plads til store særudstillinger - meget symptomatisk har Marstal Museum en særudstilling med sokker for øjeblikket.

* Digitalisering og moderne udstillingsmetoder er ikke kommet til de 2 museer.

* Økonomien er elendig - begge museer overlever på særtilskud fra staten og kommunen + arv fra afdøde oprindelige Ærø-boere.

* Begge musser var lukket for længe siden, hvis ikke 40 engagerede mennesker fra Marstal og Ærøskøbing arbejdede gratis, suppleret med svage medborgere med tilskud/gratis.

* Forskningen på museerne er direkte dårlig.

* Ledelsen er begge steder selvtilfreds og uden ambitioner - chefen for Ærø Museum er per 1. februar blevet gået.

Små goder

Marstal museum har sin søfartsprofil og vil kun blive svækket af en sammenlægning, for det kræver en overordentlig stærk ledelse at bygge 2 selvstændige profiler og bygge bro når de gamle modsætningsforhold mellem de 2 byer fortsat består. 

Ved en sammenlægning kan man spare en chef og en bogholder, men ellers ikke meget andet:

* Der skal stadig gøres rent og vedligeholdes i de 2 bygninger, der udgør Ærø Museum - selve museet og så et hus med genstande fra det store udland, Hammerichs Hus.

* Der skal være personale til billettering og overvågning.

* El og varmeudgifter fortsætter.

* De mange museumsgenstande på lagrene skal holdes tørre og varme - råd, svamp og borebiller skal holdes væk.

* Ovenikøbet kommer istandsættelse af de gamle bygninger - ildstedet i Hammerichs Hus kostede dyrt, da skorstenen skred. Og det vil kun fortsætte.

* For at få statsmidler og kommunestøtte i millionklassen, skal der forskes - det kræves af statsanerkendte museer - og enten er der ikke nok at forske i (!) eller også er forskerne ikke dygtige nok (det er nok det første).

Fokus på vandet

Det er søfarten der har tegnet Ærø og fået den til at overleve gennem tiderne, fra småskibstrafikken med distribution af udenlandske varer til danske byer, over de verdensomspændende handelssskibe til det enorme smugleri igennem de 425 år hvor Ærø var tysk.

Resten af Ærøs historie er ikke verdens mest spændende - det er da også ret symptomatisk, at den største udstillingsgenstand på Ærø Museum er et stort æg, der skal symbolisere, at Ærøboere kommer hjem til påske og triller æg og drikker og fester på strandene.

Ved et besøg på Ærø Museum er der ikke meget unikt - det bedste kunne snildt stå på udstillingsstedet Søbygaard, mens de maritime rester kunne overgå til Marstal Museum. Det øvrige kunne sælges og pengene overgå til Marstal-museets udvidelse og en stærk, iderig ledelse.

ELLER.

Sælge sine 3 meget velbeliggende ejendomme og leje fx 1 af dem tilbage til udstilling - museet har 1.300 kvm velbeliggende ejendomme i Ærøskøbing, der vil kunne sælges for 15-20 millioner kr. For øjeblikket bruges kun de 400 kvm til udstilling.


Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Borgerrådgiver - for få klager

Hvis Facebook og Fyns Amts Avis skulle tages for pålydende, så er der store problemer i kommunen Ærø, men den nye Borgerrådgiver har efter 1 års arbejde…

Ny lov kan give gratis strøm til Ærøs elfærger

Der kommer 1. april en ny lov der lægger op til, at havvindmøller og solparker placeres tæt på hvor strømmen skal bruges. 

Udenfor: Nye skraldespande på hele Ærø

Den 1. april 2023 træder den nye affaldsordning i kraft. Det betyder derfor, at de nuværende skraldespande ved blandt andet busstoppesteder fjernes. I stedet sætter Ær…

Kommer bankkrisen til Ærø

Øens lokale bank er Rise Sparekasse, som fik et underskud på 8 millioner i 2022, fordi bankens investeringer i obligationer har været en dårlig forretning: Det gav et tab…

Parkeringsforbud og indkørsel forbudt i Ærøskøbing - fra 26. juni til 31. august

Der vil kun være 3 parkeringspladser i Ærøskøbing når gågade-perioden starter til juni. Og det vil ikke være tilladt at køre ind i byen for…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk