Ærø er bladnt de 29 kommuner i Danmark hvor boligsalget er vokset med 100 % eller mere her i april sammenlignet med sidste år.
I april blev der solgt 6.000 huse og rækkehuse i Danmark - på Ærø blev der solgt 17 huse i april, mens det året før var 8 huse. Det er en vækst på 113 %.
På øen skal der dog lægges landejendomme til, som ikke indgår i statistikken som Boligsiden har udarbejdet.
Udviklingen på Ærø startede allerede for 3 år siden, mens det først for alvor går stærkt på Langeland nu: Her er hussalget vokset med 180 %, fra 10 bolighandler i april 2020 til 28 handler her i april 2021.
Til sammenligning med en anden mindre ø er Samsø, hvor boligsalget voksede med 133 % i april fra 6 hussalg til 14 hussalg.
Toppen i Danmark indehaves af Furesø kommune i Nordsjælland med en vækst på 240 % fra 25 hussalg i april 2020 til nu 85 hussalg.
Derefter følger kommunerne Vallensbæk og Gentofte, hvorefter vi skal til Langeland, Rebild, Jammerbugt og Syddjurs kommuner for at finde områderne med de efterfølgende største stigninger i hussalget.
De 4 kommuner, som ikke har oplevet en stigning i salget af huse det seneste år er Rødovre, Lemvig, Morsø og Glostrup.
Med til udviklingen hører det faktum, at i april sidste år var markedet for villaer og rækkehuse mærket af den første coronanedlukning, og der blev derfor solgte færre huse i denne måned end normalt.