Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Borgerrådgiver har haft 30 henvendelser

17. august 2022

Send til en ven

Ærøs nye borgerrådgiver Tine Noack har hidtil fået 30 henvendelser. Det er Ærøs første borgerrådgiver, som skal hjælpe borgerne gennem systemet.

Kontakt

Ærø Kommune

Borgerrådgiver Tine Noack

Tel 24 77 90 73

borgerraadgiver@aeroekommune.dk

Tine Noack startede 1. marts.

- Jeg hjælper borgerne med at forstå afgørelserne, men jeg er ikke klageinstans for det materielle i en afgørelse, kun i forhold til sagsbehandlingen.

- 2/3 af henvendelserne af dem har været anmodninger om at få vejvisning til rette sted for at få hjælp, eller kortere vejledning til borgeren om dennes retsstilling eller sagsprocesserne i forvaltningen. Cirka 1/3 har været klager over sagsbehandlingen og personalets fremtræden.

- Henvendelserne spænder bredt, men klagerne har i alt væsentlighed været om sager, som behandles i Job- og Voksencentret, samt et par stykker i Teknisk afdeling og hos Hjælpemiddelkontoret.

Proces

- Jeg inviterer altid borgeren til at mødes med mig, hvis borgeren har brug for mere end blot vejvisning eller meget begrænset og konkret vejledning. Og jeg tager gerne samtalerne hjemme hos borgeren, hvis borgeren ønsker det.

- Når jeg i fællesskab med borgeren er blevet klar på, hvad sagen kalder på, så tager jeg kontakt til den relevante direktør på området og formidler, hvad der er brug for at få en tilbagemelding på eller en dialog omkring med forvaltningen.

- Når forvaltningen har givet deres tilbagemelding afsluttes sagen, hvis der ikke er behov for yderligere dialog med forvaltningen.

- Efterfølgende fremsender jeg min vurdering til forvaltningen, men kun i forhold til sagsbehandlingen og til brug for læring i forvaltningen.

Baggrund

Bolig- og Indenrigsministeriet har givet Ærø 2,4 millioner kr til borgerrådgiver-funktionen.

Der gælder følgende krav:

• Borgerrådgiveren skal være formelt uafhængig af den kommunale forvaltning,

• Borgerrådgiveren skal have en fagligt relevant uddannelse, f.eks. som jurist eller socialrådgiver.

• Borgerrådgiveren skal kunne varetage rådgivning og vejledning af borgerne

• Føre tilsyn med kommunens administration.

• Borgerrådgiveren skal som led i tilsynet med kommunens administration udarbejde en årlig rapport til kommunalbestyrelsen og komme med anbefalinger.

• Borgerrådgiveren skal i tilsynet med kommunens administration kunne foretage generelle undersøgelser, stikprøver eller udtage bestemte sagskategorier til gennemgang.

Overblik

Staten har afsat 135 millioner frem til 2024, så kommuner kan ansætte en borgerrådgiver. Hvis kommunen ønsker det. Borgerrådgiveren skal hjælpe borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.

Puljen retter sig særligt mod de kommuner, der ikke i forvejen har en borgerrådgiverfunktion. Det har Ærø ikke haft.

Borgerrådgiveren hører direkte under kommunalbestyrelsen og må ikke lægges ind under udvalg eller adminsitrationen i kommunen, for at sikre en så uvildig funktion som muligt.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Fusion med 463 Ærø-boliger og Svendborg-selskaber vakler

Fusionen af Ærøs største ejendomsbesidder, Det Ærøske Boligselskab, med Svendborgs 2 store boligselskaber går ikke efter planen. 

Ærø er en af Danmarks bedste kommuner

Ærø ligger i toppen af Danmarks kommuner når Indenrigs- og Sundhedsministeriet måler på 16 områder og sammenligner de 98 kommuner. Ærø ligger…

Ærø bruger 50 % mere til administration end resten af landet

Ærø bruger 15.000 kr per indbygger i administration, mens gennemsnittet for Danmarks kommuner er 10.000 kr. Kommunens udgifter til administration er steget 16 % de seneste 5 år.…

Ærø har flest penge i kassen per indbygger

Ærø er, sammen med Læsø og København, den kommune der har flest penge i kassen: Knap 20.000 kr per indbygger.

150 millioner til diger - også på Ærø + ny digeplan

Staten har afsat 150 millioner til en kystbeskyttelsespulje  her i 2024. Kystdirektoratet er desuden i gang med at vurdere 240 kilometer af Danmarks diger.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk