Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Det gamle værft skifter ud - Leerskov ny leder

27. marts 2022

Send til en ven

Det Gamle Værft i Ærøskøbing har igen fået ny daglig leder. Det er filmproducenten Julie Leerskov, som nu står i spidsen for projektet, der blandt andet består af en butik, et værksted, udstiling og lejrskole-skibet Fylla. 

Kontakt

Udviklingsfonden Værftet

Ærøskøbing Havn

info@detgamlevaerft.dk

Den hidtidige daglige leder Kirsten Marie Andreasen er fratrådt på grund af sygdom.

Andreasen tiltrådte så sent som i marts sidste år, efter Jay Brun Jensen, som stoppede på grund af stress.

Det Gamle Værft er en del at Udviklingsfonden Værftet, som også ejer skibet Fylla.

Julie Leerskov

Julie Leerskov er 39 år og har været ansat i udviklingsfonden siden 2020, senest som daglig leder af Fylla-skibet.

Julie Leerskov flyttede i 2019 til Ærø sammen med mand og børn og er bosat i Bregninge.

Baggrund

Det er Udviklingsfonden Værftet der driver værftsområdet med 2 værftshaller og et areal for nedslidte skibe, der (måske) en dag skal istandsættes. Udviklingsfonden ejer de 2 større skibe, der henligger på området: Angelo, som det vil koste 50 millioner at istandsætte, og det noget mindre Vito, der blev købt i 2008.

Udviklingsfonden blev stiftet for at vitalisere havneområdet. Til formålet fik fonden 21 millioner til at bygge en ny hal og sætte gang i et socialøkonomisk projekt, hvor unge der har det svært med skolesystemet får nye muligheder: Øhavets Restaureringscenter.

Efter 4 års projektarbejde åbnede Det Gamle Værft i maj 2014.

I løbet af et år har Det Gamle Værft 20-25 personer i udviklingsforløb.

Overblik

Den Blå Hal var oprindeligt træskibsværft og huser i dag butik og udstilling af gamle maskiner.

Den nye hal bruges til mindre kulturarrangementer og events.

Ærø Kommune ejer området og projektet blev realiseret med støtte fra Realdania med 14 millioner, Vækstforum Syddanmark med 6 millioner og Ærø kommune med 1 million.

Udviklingsfonden har også ansvaret for det 3-mastede sejlskib Fylla, som sejler med skoleklasser og institutioner. Skibet ejes af Fylla Fonden, som blev stiftet af Ærø, Svendborg og Faaborg Midtfyns-kommuner.

Angelos istandsættelse

Skibet Angelo blev overtaget af Udviklingsfonden i 2010. Der blev lavet et forprojekt i 2013, som vurderede, at det ville koste 50 millioner at istandsætte skibet. Det var en ubehagelig overraskelse og derfor henligger det store stålskib på 12. år på havnen i Ærøskøbing. Se rapporten HER.

Skibsværftsområdets historie

I slutningen af 1800-tallet blev der i Ærøskøbing bygget mindre træskibe:. Aktiviteten voksede især fra 1938–1982, da Armand Christensen var ejer af Ærøskøbing Skibs- og Baadebyggeri.

I 1980erne blev der stadig repareret mindre stålskibe på området. I 90erne var den væsentligste aktør et bådudlejningsfirma, der selv byggede sine udlejningsbåde. Fra 2002-2014 har området henligget uden aktivitet.

Udviklingsfonden Værftet

Udviklingsfonden havde i coronaåret 2020 en omsætning på 2,9 millioner og et underskud på 200.000 kr. Egenkapitalen er på bare 153.000 kr.

Revisor udtrykker en vis betænkelighed i regnskabet, som blev aflagt i juni 2021, men da Ærø Kommune bruger stedet til unge og ældre med problemer, så er det forventeligt, at kommunen vil holde hånden under det social-økonomiske projekt.

Udviklingsfonden har 5 ansatte og Fylla Fonden har 4 ansatte.

Ærø Kommune er tilsynsførende myndighed for de 2 fonde: Borgmeser Peter Hansted har ansvaret for Fylla Fonden, mens Hans Peter Rønn Bolding  efter kommunalvalget fik ansvaret for Udviklingsfonden. Rønn Boldig er dog trådt fra i januar igen, da han sidder i kommunens jobcenter der sender unge til Udviklingsfonrden, og dermed var inhabil.  I stedet blev valgt Jens Weiss, men han er nu fratrådt på grund af sygdom og i steedet er hans stedfortræder Düring Petersen trådt ind.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Har uddelt 20 millioner til 60 Ærø-projekter - giver nu 9,5 millioner ekstra

Der er hidtil uddelt 20 milioner til Ærø-projekter under EUs støtteprogram LAG, Lokale AktionsGrupper.  Og nu kommer yderligere 1,9 millioner hvert år frem til…

Ærøs største private arbejdsplads går i 0 efter flere års underskud

Genopretningen efter flere års dårlig drift på Søby Værft viser nu resultater: Det nye årsregnskab viser et lille overskud på 178.000 kr - året f…

3.000 ærøboerne skal være medejere af nye vindmøller på Ærø

Halvdelen af Ærøs borgere skal være medejere i et nyt borger-energifællesskab, som øens store energi-operatør Ærøfonden vil oprette.

Hattesen trækker ny investor ind - har solgt 42 %

Lakridskonfekt-fabrikanten Claus Hattesen har fået en ny investor med i sit konfektprojekt, for at sætte gang i væksten for alvor. Der er nu 3 investorer med som samlet ejer…

Brugsen i Søby overtages af Marstal Brugs - ny bygning skal sælges

Coop-koncernen dropper nu sit direkte ejerskab af Brugsen i Søby. Ny ejer af driften bliver Marstal Brugsen. Der er langt fra hovedkontoret i Albertslund vest for København til S…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk