Efter et 2022 med stigende folketal, ser det nu igen ud til, at Ærø Kommune kan forvente en fortsættelse af befolkningsnedgangen i de kommende år.
Nedgangen forventes primært at være blandt unge og folk i den arbejdsdygtige alder, mens der forventes et stigende antal børn og ældre, ifølge kommunens 2024-27 budget.
Befolkningstal
Befolkningstallets udvikling:
2016 vækst på 14 indbyggere
2017 fald på 113 indbyggere
2018 vækst på 1 indbygger
2019 fald på 120 indbyggere
2020 fald på 94 indbyggere
2021 fald på 4 indbyggere
2022 vækst på 65 indbyggere
2023 fald på 35 indbyggere.
Det forventes i kommunens budget at befolkningen falder med yderligere 81 personer så tallet kommer ned på cirka 5.900 indbyggere ved udgangen af 2026 - i januar 2023 var befolkningstallet på 6.018 indbyggere.
Befolkningstallet har betydning for statstilskud, udligning (Læs: Tilskud fra de rige kommuner), udgifter til børnepasning, skoler og ældre/sundhed.
Se budget 2024-2027 HER.