Boligerne i det vestlige Ærø står for tur når fjernvarmen skal rulles længere ud. Det er kommunen der beslutter om Søby, Bregninge og Vindeballe-Tranderup skal have fjernvarme på baggrund af regeringens udmelding om at der skal turbo på udbygningen.
Op til 200.000 hustande vil blive tilbudt fjernvarme, ifølge regeringen. Forskere fra Aalborg Universitet har udarbejdet en Varmeplan-rapport, der viser hvor det giver mening at trække varmerør ud til husene.
På Ærø er det primært langs hovedvejen på den vestlige del af øen:
* Søby
* Leby
* Skovby
* Bregninge
* Vindeballe
* Tranderup
* Olde
* Kragenæs.
I Varmeplan Danmark har forskerne markeret hvor der er et stort varmebehov (Læs: Mange boliger tæt på hinanden) og dermed god økonomi i at lægge rør ud. Og her kommer 8 områder på Ærø frem, udover dem der allerede har fjernvarme.
Det er Ærøs 3 fjernvarmeselskaber og Ærø Kommune, som skal udarbejde varmeplanerne og give besked senest til december til øboerne om de bliver omfattet af ny fjernvarme eller skal have egne varmepumper.
Hvor stor støtte der kommer fra staten til at bygge varmeværker og udlægge rør skal nu forhandles i Folketinget.
Se regeringens udspil HER.
Hvad er fjernvarme
Som ordet siger, så bliver fjernvarme produceret fjernt fra hjemmet på et centralt værk og sendt igennem rør til husstanden eller virksomheden. Det lunkne vand sendes tilbage til fjernvarmeværket til genopvarmning.
1,8 millioner huse har i dag fjernvarme - det er 65% af alle husstande - og det omfatter 3,8 milllioner mennesker.
Ærø ligger på niveau med resten af landet - omrking 2/3 af husene har fjernvarme.
Der er fjernvarmeværker i Martal, Rise og Ærøskøbing og en stor del af varmen kommer fra solenergi.
72 procent af fjernvarmen i Danmark er baseret på grøn energi.
Værkerne bruger affald, flis, halm, vind, sol, jordvarme, naturgas, olie, overskudsvarme og kul til at lave fjernvarme.
Det er ikke tiladt at tjene penge på varmen, fjernvarmeværkerne skal bruge de penge de tjener til forbedringer og vedligeholdelse.
Se rapporten fra Aalborg Universitet HER.