Ladestandere til elbiler er ikke verdens kønneste, derfor har Slots- og Kulturstyrelsen fået udarbejdet en rapport, der peger på løsninger ved fredede bygninger og i historiske miljøer.
I rapporten giver Østrup Nederby Arkitekter nogle bud på udformning af ladetandere til fredede bygninger.
Arkitektfirmaet har dog koncentreret sig om moderne fredede bygninger, men har glemt at komme med bud på løsninger som kan bruges i de gamle bydele i Ærøskøbng og Marstal.
- Det er en stor og væsentlig opgave at få etableret langt flere ladestandere over hele landet. Fremtiden byder sandsynligvis på mere eller mindre usynlige løsninger, men indtil da er der behov for at skabe løsninger, der bidrager til de fredede bygninger og oplevelsen af vores historiske miljøer, siger enhedschef Merete Lind Mikkelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Ladestandere er i dag præget af kraftige farver og LED-lys, hvilket gør dem meget iøjnefaldende. Rapporten peger på at skjule dem i fx lygtepæle, mure og hække, eller sætte kabinetter ud over ladestandere.
Slots- og Kulturstyrelsen bruger allerede rapportens konklusioner og anvisninger som vejledning i det daglige arbejde, når der ansøges om etablering af ladestandere i forbindelse med fredede bygninger.
Læs rapporten ”Ladestationer ved fredede bygninger HER.