Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Gågade i Ærøskøbing udvides til 4 måneder

11. januar 2024

Send til en ven

Det er planen, at det gamle Ærøskøbing skal være gågade i påsken og fra 1. juni til 31. august og igen til julemarkeder og andre begivenheder. I alt 4 måneder om året.

Der har været tilfredshed med sommergågaden og nu har Ærøskøbing Handelsstandsforening fremsendt ønsket om udvidelser for 2024. 

Kommunen har drøftet det med Fyns Politi, som ikke ser nogle problemer i det ønskede, efter en tilfredsstillede sæson 2023.  

Teknikudvalget skal nu beslutte om udvidelsen skal sættes i værk.Baggrund

Baggrund

Da kommunalbestyrelsen oprindeligt vedtog, at gøre det gamle Ærøskøbing til gågade om sommeren, så var tanken, at det skulle holde turisternes biler ude af byen, mens de lokale kunne køre ind.

MEN.

Gågadeloven skelner ikke mellem om biler føres af en turist eller af en Ærøskøbing-beboer.

Derfor påtalte Fyns Politi modellen med at give Ærøskøbing-borgere et fripas til at køre ind i byen, som fungerede i sommeren 2022.

Stramme regler

En gågade er i lovens forstand faktisk en gågade, så det er i det store hele forbudt at køre ind når byen er gågade fra 10-23. Det gælder også cykler og knallerter. Undtageter redningskøretøjer, politi eller byggepladsvogne.

Reglerne

Reglerne for gågaden er derfor:

* Pulleterne går op kl 10 og ned kl 23. Så om aftenen, natten og om morgenen må man gerne køre ind i byen.

* Der må ikke parkeres i gaderne i gågadezonen fra 10-23.

* Beboerkørsel er dog kun forbudt fra 12-17 (hvor de store turiststrømme er).

* Der bliver offcielt kun givet kørselstilladelse til beboere som kan parkere i deres egen gård. Men der er givet 246 kørselstilladelser i 2023, så i praksis er det givet til beboere generelt.

* Butikker og cafeer får lov fra 10-23 at stille deres borde, skilte og varer ud på gågaden så længe der er frit 1,4 m til midten af vejen.

* Servering på sommergågaden er tilladt fra 10-23.

* Handicappede må køre døgnet rundt i gågaden med 3-hjulede cykler og langsomt kørende el-scootere.

• Varetransport til butikker og restauranter er tilladt.

• Flyttebiler og privatbil med trailer, når man skal flytte, er tilladt.

• Taxa og Flextrafik er tilladt.

• Håndværkere der er i gang med byggeprojekter er tilladt.

• Kørsel til vedligholdelse af el, vand, varme og afløb er tilladt.

• Kørsel med gangbesværede til arbejdsplads og læger er tilladt.

P-pladser i Ærøskøbing

Der er 360 parkeringspladser rundt om den gamle bydel i Ærøskøbing. Med et nyt lokalplan-tillæg kommer der senere hen 200 ekstra parkeringspladser ved hjørnet af Vråvejen og omfartsvejen.

Lige nu er der: 

• Pilebækken bag Røde Kors 40 parkeringspladser.
• Pilebækken bag TDC 10 parkeringspladser.
• Pilebækken 63 parkeringspladser.
• Bøssehage 20 parkeringspladser.
• Rådhuset 50 parkeringspladser.
• Arrebohallen 32 parkeringspladser.
• Strandvejen 51 (17 med 3 i hver) parkeringspladser.
• Ærøskøbing Havn 65 parkeringspladser.
• Sluttergyden 11 parkeringspladser.
• Gilleballetoften (Aroma) 7 parkeringspladser.
• Vestergade foran turistkontoret 12 parkeringspladser.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
354 huse i gamle Ærøskøbing - 178 må bruges som fritidshus fremover

Der er i forvejen 92 fritidshuse i det gamle Ærøskøbing, og nu får yderligere 86 husejere lov til fritidsbrug, efter Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der kan gives…

Vedtaget: 86 kan søge om fritidshustilladelse i Ærøskøbing - først til mølle

Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget, at 86 husejere i Ærøskøbing kan få tilladelse til at bruge deres bolig som fritidshus - en såkaldt flexbolig-tilladelse. Der…

Ærø: Fritidsboliger - ugentlig kontrol af el, vand, varme, indtægter, færgebilletter

For at komme fritidsbrug af helårsboliger til livs kræver Ærøs borgmester Peter Hansted og 5 andre ø-borgmestre nu, at der bliver nye kontrolregler. Det sker i et…

Ærøs borgmester: Sådan vil vi fange fritidshus-ejere og -udlændinge

Borgmester Peter Hansted har anmodet minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin om mulighed for ugentlig kontrol af boliger der anvendes til fritidsbrug + store bøder eller fæ…

Kontrollerer størrelsen på 20 badehuse i Marstal

De fleste af badehusene på Eriks Hale blev revet væk af stormfloden i oktober 2023. Nu er 16 ud af de 20 badehuse genopført. Derfor har Teknisk Forvaltning opmålt de nye…