Det bliver stadig mere populært på Ærø at lave luksustelte, såkaldt glamping (Læs: glamour og camping), til udlejning. Reglerne har været uklare om man måtte det på landet, men nu har Planklagenævnet taget sin vurdering: OK hvis der ikke er vand og toiletter.
Det særlige er, at på landet og ved kysterne på Ærø er der meget langt til offentlige toiletter, så der lægges i praksis op til at folk sætter sig ude i naturen når man er på glamping.
Her er Planklagenævnet orientering om Glamping i landzone:
Indledning
Planklagenævnet har truffet afgørelse i seks sager om landzonetilladelse, der alle handler om forskellige former for glamping.
Der findes ikke en egentligt definition på, hvad glamping er. Begrebet bruges af forskellige aktører og i forskellige sammenhænge. Begrebet stammer ifølge Den Danske Ordbog[1] fra engelsk, og er en sammentrækning af glamour og camping. Glamping defineres i Den Danske Ordbog som en ”luksuriøs og komfortabel form for camping, hvor det traditionelle, nødtørftige udstyr er erstattet med finere og mere stilfuldt møblement, køkkengrej mv.”
Glamping er endvidere ikke defineret eller særskilt reguleret i lovgivningen, hvor flere forskellige regelsæt kan være relevante for etablering af glamping. Foruden planloven kan således også reglerne i sommerhusloven og i campingreglementet have betydning. Dette notat belyser imidlertid kun glamping i relation til planlovens landzonebestemmelser.
De konkrete sager
I det følgende afsnit gennemgås de konkrete sager.
Planklagenævnet har i alle de sager, der handler om glampingtelte, fundet, at der er tale om bebyggelse omfattet af planlovens § 35, stk. 1. Nævnet har endvidere fundet, at der ikke var tale om forhold, der lå under bagatelgrænsen for, hvad der kræver landzonetilladelse.
Planklagenævnet har endvidere i samtlige seks sager udtalt, at nævnet ikke med afgørelserne har taget stilling til, om der kan og/eller skal gives tilladelse til glamping efter campingreglementet eller sommerhusloven.
4 telte
Sagen handlede om 4 glampingtelte med en diameter på 5 m, som skulle opføres på et fundament af træflis på ca. 46 m2. Teltene skulle opføres tilbagevendende årligt i en periode på ca. 7 måneder. I tilknytning til teltene skulle der opføres en primitiv toiletbås (multtoilet), parasol og sidde- og bordfaciliteter, ligesom der til fælles brug for de 4 telte skulle opføres ét spiralformet hegn som afgrænsning for et bad. Teltene skulle placeres mellem ca. 60 m og ca. 125 m fra ejendommens øvrige bebyggelse.
Kommunen gav landzonetilladelse til det ansøgte for en periode på fem år. Kommunen fandt bl.a., at det ansøgte ikke ville tilsidesætte natur-, miljø- og landskabelige værdier i området. Kommunen opstillede derudover en række vilkår for tilladelsen, bl.a. i forhold til parkering, adgangsforhold, nedtagning for vinteren og tilbageførsel til landbrugsjord, når der ikke længere ville ske udlejning af glampingtelte på ejendommen.
Et flertal i Planklagenævnet bestående af 9 ud af 11 medlemmer stadfæstede kommunens afgørelse. Flertallet lagde bl.a. vægt på de af kommunen opstillede vilkår, på antallet af overnattende gæster, det ansøgtes placering, parkeringsforholdene og at der ikke ville blive ført vand og strøm frem til de enkelte telte. Flertallet lagde desuden vægt på, at det ansøgte ville fremstå som et samlet hele og dermed ikke ville få karakter af spredt og uplanlagt bebyggelse, ligesom det ansøgte ville ligge afskærmet i landskabet.
Afgørelsen kan læses HER.
4 telte
Sagen handlede om opførelse af 4 glampingtelte, hvoraf 2 skulle have en diameter på ca. 5 m og 2 skulle have et grundplan på 4 x 6 m. Teltene skulle opføres på en flytbar platform af træ og udstyres med koldt og varmt vand, el, multtoilet og udendørs bruser. Teltene skulle placeres med en afstand fra ca. 60 m til ca. 275 m til ejendommens eksisterende bebyggelse, i et område med flere udpegninger, herunder potentielt naturområde og grænsende op til § 3-beskyttet natur. Teltene skulle anvendes for en tilbagevendende periode på ca. 6 måneder årligt.
Kommunen gav landzonetilladelse til det ansøgte. Kommunen fandt bl.a., at der var tale om lette og flytbare konstruktioner, som ikke ville få en betydning for naturen i området, og at det ansøgte ikke var i strid med hensynet bag planlovens landzonebestemmelser. Kommunen opstillede endvidere en række vilkår for tilladelsen særligt ift. den § 3-beskyttede natur.
Planklagenævnet ændrede kommunens afgørelse til et afslag. Nævnet lagde bl.a. vægt på teltenes størrelse og de tilhørende faciliteter, på områdets udpegninger og på afstanden mellem teltene og i forhold til ejendommens nærmeste bebyggelse. Nævnet fandt således, at det ansøgte ikke ville fremstå som et samlet hele, men derimod få karakter af spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.
Afgørelsen kan læses HER.
1 telt
Sagen handlede om opførelse af et glampingtelt for en treårig periode. Teltet skulle være 36 m2 og skulle opstilles på en terrasse på ca. 50 m2. I tilknytning til teltet skulle der opføres et multtoilet. Teltet skulle placeres ca. 200 m fra ejendommens eksisterende bebyggelse i en lysning, omkranset af fredskov, og i et område udpeget med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og med økologiske forbindelser.
Kommunen gav afslag på landzonetilladelse. Kommunen lagde bl.a. vægt på hensynet til naboer, til at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land og til at undgå etablering af nyt ikke-primært erhverv i landzone.
Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der var tale om en relativt stor enhed med toiletforhold, ligesom nævnet lagde vægt på det ansøgtes placering i landskabet og på afstanden til ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer.
Afgørelsen kan læses HER.
1 telt
Sagen handlede om opførelse af et glampingtelt med en højde på ca. 3,65 m og en bredde på ca. 6 m. Teltet skulle opføres på en platform af træ på ca. 100 m2, og der skulle opføres et multtoilet i tilknytning til teltet. Teltet skulle anvendes for en tilbagevendende periode på ca. 7 måneder årligt. Teltet skulle placeres i et område med flere udpegninger, ca. 130 m fra ejendommens stuehus og ca. 400 m fra kysten.
Kommunen gav afslag på landzonetilladelse. Kommunen lagde bl.a. vægt på, at det ansøgte ikke var primitivt, at det havde en erhvervsmæssig karakter og at det ikke skulle placeres i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse.
Et flertal i Planklagenævnet bestående af 8 ud af 11 medlemmer stadfæstede kommunens afslag på tilladelse. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at der var tale om en relativt stor enhed inklusive et multtoilet, som skulle ligge i et område med flere udpegninger. Flertallet lagde endvidere vægt på, at det ansøgte ville blive synligt i landskabet, og at det skulle placeres uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse.
Afgørelsen kan læses HER.
3 hytter
Sagen handlede om opførelse af 3 hytter på pæle, ca. 8,80 m over terræn, med en bredde på ca. 4,6 m og en længde på ca. 9,8 m, inklusive udendørs opholdsareal. Der skulle føres vand og strøm frem til hytterne, ligesom der skulle etableres en tank til spildevand. Hytterne skulle placeres i et område med flere udpegninger, herunder inden for et Natura 2000-område, og med en afstand på mellem ca. 30 m og ca. 640 m til ejendommens nærmeste bebyggelse og ca. 2 km til hovedparten af ejendommens bebyggelse. Hytterne skulle anvendes i forbindelse med et rewilding- og naturformidlingsprojekt.
Kommunen gav landzonetilladelse til det ansøgte. Kommunen fandt, at det ansøgte ikke var i strid med hensynet efter planloven, og at det ikke ville påvirke landskabet negativt. Kommunen lagde også vægt på størrelsen og udformningen af hytterne, at det ansøgte ikke ville være til gene for naboer og at det ansøgte skulle være en del af et rewilding- og naturformidlingsprojekt.
Planklagenævnet ændrede kommunens afgørelse til et afslag. Nævnet lagde bl.a. vægt på den ønskede placering i det åbne land uden tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer. Nævnet lagde endvidere vægt på udpegningerne i området, og på, at det ansøgte ville få en hotellignende karakter.
Afgørelsen kan læses HER.
Hytte og bålhus
Sagen handlede om lovliggørelse af en 9 m2 hytte og opførelse af et 19 m2 bålhus på en privat teltplads med henblik på både udlejning og privat brug. På teltpladsen var der i øvrigt faciliteter i form af bl.a. udendørs bad, multtoilet og vandhaner. Det ansøgte skulle placeres på en ejendom med flere udpegninger.
Kommunen gav afslag på lovliggørende tilladelse til hytten og afslag på landzonetilladelse til opførelsen af bålhuset. Kommunen lagde bl.a. vægt på, at der ikke var tale om anvendelse til et rekreativt formål med offentlig adgang.
I forhold til bålhuset ændrede Planklagenævnet kommunens afgørelse til en tilladelse, såfremt bålhuset blev placeret inden for det afgrænsede og lukkede haveanlæg. Nævnet fandt, at bålhuset havde en primitiv karakter og begrænset størrelse, ligesom anvendelsen heraf ville være begrænset.
I forhold til hytten stadfæstede Planklagenævnet kommunens afslag. Nævnet lagde herved vægt på, at hytten ikke var placeret inden for det private afgrænsede og lukkede haveareal, men derimod fremstod synligt fra omkringliggende ejendomme i strid med de landskabelige hensyn efter planloven.
Afgørelsen kan læses HER.
Politik
Der er den 15. juni 2022 indgået en politisk aftale i Folketinget om bl.a., at planlovens regler skal ændres, så der under visse betingelser kan gives landzonetilladelse til etablering af glamping i tilknytning til eksisterende virksomheder.
