Konkurrencen fra storbyer er hård ved Ærø og andre landdistrikter. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd 31 forandringer der kan sætte gang i udviklingen igen.

Her er forslagene til at gøre øer og landdistriker mere attraktive:

Omplacering af boliger i det åbne land
Planloven umuliggør, at man kan opføre nye boliger i en landzone. Det betyder fx, at man ved fjernelsen af boliger i forbindelse med etablering af vindmøller eller solparker ikke har mulighed for at etablere nye boliger et andet sted i lokalområdet. Der skal være mulighed for, at der kan etableres en ny bolig på en attraktiv placering i det åbne land, når en anden fjernes. 

Omdannelse af nedlagte landbrugsbygninger
Planloven begrænser mulighederne for at skabe flere boliger i eksisterende bygninger eller alle slags erhverv i landzonerne. Særligt Planlovens paragraf
37 opleves som en hæmsko, da den ikke tillader at ombygge eller tilbygge i væsentligt omfang. Som eksempel kan nævnes ønsket om at fjerne
max-begrænsningen for, hvor mange ferielejligheder der må indrettes i til-overs-blevne staldbygninger.
Forslaget er, at det bliver muligt at lave væsentlige om- eller tilbygninger uden kvm-begrænsning og dermed skabe flere lejligheder, boligenheder eller bofællesskab. Desuden skal det være muligt at etablere alle typer erhverv i eksisterende bygninger i landzonerne.

Bedre vilkår for bygge- og bofællesskaber
Der er interesse for alternative boformer i landdistrikterne. Kommunerne skal have mulighed for at planlægge byggefællesskaber i lokalplaner og vejledning om hvordan det oprettes og finansieres. 

Strand- og kystbeskyttelseslinjen er en barriere for udvikling
Både i kystnære landdistrikter og på øerne efterlader strand- og kystbeskyttelse ikke råderum til by- og områdeudviklingen.  Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
• at der indføres en mulighed for at benytte tiloversblevne driftsbygninger til f.eks. bolig eller erhverv, hvad enten de ligger indenfor de 300 meter strandbeskyttelseslinje eller ’blot’ i kystnærhedszonen som er på 3 km.
• at reglerne for udvikling i kystnærhedszoner (Læs: Ærø) lempes betydeligt så det de nærmer sig landzonereglerne.

 Udvidelse af ordningen om omdannelseslandsbyer
Omdannelseslandsbyer har bedre rammer for byudvikling pga. en udvideelse af landsbyen og nye byggemuligheder, så alle landsbyer bør få de samme muligheder som omdannelseslandsbyer. 

 Multifunktionel jordfordeling
Planloven ændres så der kan laves multifunktionelle projekter, hvor landbrugsproduktion samkøres med biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv samt landdistriktsudvikling. 

Bedre vilkår for frivillighed
Frivillig-engagementet i det lokale foreningsliv er blevet svækket. Barrierer for foreningsdrift herunder besværligheder som følge af lovgivning om hvidvask skal mindskes. Frivillige skal inddrages i kommunerne alle de steder, det giver mening.

Multihuse
Multihuse kan beskrives som moderne forsamlingshuse med idrætsfaciliteter, forsamlingslokaler, offentlige funktioner, køkkenfaciliteter – ofte i form af en café – og f.eks. erhvervslokaler. Der oprettes en pulje til medfinansiering af etablering af multihuse og op til 3 års drift af multihuse, hvorefter alternativ driftsfinansiering bør være på plads. At kommunerne kan søge midler til at placere offentlige funktioner i multihuse i lokalsamfund/landsbyer op til 3.000 indbyggere (Læs: Hele Ærø). 

Tilflytterboliger
Tilflytterboliger er huse, som har til formål at give potentielle tilflyttere til landdistrikterne mulighed for at afprøve livet i en ny kommune eller landsby. Det foreslås at EUs LAG-midler kan bruges til at dække 80 % af udgifterne til en tilflytterbolig, at landsbyfornyelsesmidler  kan gå til tilflytterboliger, at sommerhuse kan bruges som tilflytterbolig.

Uddannelse og daginstitutioner
Unge på øerne og landet skal i højere grad sikres et bredt geografisk og varieret udbud af uddannelser, også digitalt, så deres uddannelsesmuligheder ikke begrænses af deres bopæl og de fastholder muligheden for at vælge den uddannelse, der passer bedst til dem.

Bevar landsbyskoler i landdistrikterne
Omkring hver 3. folkeskole i landdistrikterne er lukket siden 2010. Der skal oprettes en pulje til de små folkeskoler i landdistrikterne, at der laves et katalog med gode eksempler på landsby-ordninger  hvor skole og daginstitution er under samme ledelse og tag, og ø-modeller for drift af skole- og dagtilbud herunder med digitale- og alternative løsninger. Og at folkeskoleloven lempes for landsbyskoler, så landsbyskolerne får større frihed til at planlægge undervisningen og sammensætte klasser efter lokale behov.

Bedre muligheder for opstart af nye friskoler
Når en skole lukker og landsbyen ønsker at opstarte en ny skole i form af en friskole, oplever lokalsamfundene udfordringer med at reglerne for at oprette en selvejende institution er for stramme. 
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at reglerne ift. selvejende institutioner gøres mere fleksible, så det altid er muligt at få godkendelse til at etablere et friskoletilbud når en folkeskole lukker.

Ændring af dagtilbudsloven
Private institutioner som vuggestuer og dagtilbud er livsnødvendige for mange små lokalsamfund i landdistrikterne. Private vuggestuer og dagtilbud får som det ser ud i dag mindre i kommunalt tilskud end børn i alle andre vuggestuer. Når kravet om minimumsnormeringer træder i kraft i 2025 bliver økonomien for de private institutioner mere presset. 
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd at dagtilbudsloven ændres, så private vuggestuer får samme tilskud uanset institutionstype.

Udflytning af uddannelser fortsættes med fokus på velfærdsuddannelser
For knap 70 % af de unge, som flytter fra land- og ø-kommuner, er den primære årsag til flytningen påbegyndt uddannelse og deres studies placering. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd at udflytning af uddannelser fortsættes generelt, men også med fokus på velfærdsuddannelser.

Bedre vilkår for ungdomsuddannelser i landdistrikterne
Det er afgørende for et land i balance at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i hele landet, men i dag er mange udkantsgymnasier presset på økonomien. Der skal indføres et nyt taxametersystem som sikrer det økonomiske grundlag for mindre ungdomsuddannelser og sikres bedre rammer for fusioner mellem uddannelsessteder, så man i højere grad kan opnå stordriftsfordele.

Vindmølle- og solcelleparker på land

Produktionen af vedvarende energi på land fra vindmølle- og solcelleparker skal 4-dobles frem med 2030. I den forbindelse har regeringen foreslået 32 nye energiparker, der primært skal ligge i land- og yderkommuner. 
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
• at 15 % af produktionsværdien skal blive lokalt til fordeling mellem naboer, lokalsamfund og kommune og at de nærmeste naboer og lokalrådene i nærområdet bliver en aktiv part i processen. Og at der sikres købsoptioner, så lokalbefolkningen på borgerniveau kan købe anparter i de nye energi-anlæg. 

Energirenovering af ældre bygninger i landdistrikterne
I landdistriktsområder er over 40 % af boligerne i energimæssig dårlig stand.  
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
• at eksisterende puljer, herunder fjernevarmepuljen, energirenoveringspuljen, varmepumpepuljen og skrotningspuljen, målrettes landdistrikterne, så
puljerne arbejder der, hvor de har størst betydning for at kunne realisere projekterne og forbedringerne
• at der indføres et grønt renoveringsfradrag målrettet landdistrikterne
• at der indføres en udvidet statslig lånegaranti på energirenoveringer, så det er muligt at opnå belåning helt op til 100 % af ejendommens værdi.

Erhvervsfinansiering
Der er områder i landet, hvor særligt små- og mellemstore virksomheder er udfordret af manglende adgang til risikovillig kapital.  Erhvervsfinansiering gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) skal målrettes landdistrikterne yderligere ud over eksisterende finansielle løsninger.

Lettere adgang til boliglån
Borgerne oplever, at det kan være vanskeligt at optage lån til nybyggeri i landdistrikterne.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
• at den nuværende model for statsgaranti på boliglån revideres og bliver lettere at anvende i praksis og at statsgarantien på boliglån i landdistrikterne kan indrettes, så den også omfatter nybyggeri. 

Styrkelse af LAG-ordningen
EUs LAG-grupper er lokale foreninger, som bidrager til udviklingen af landdistrikter. Aktionsgrupperne støtter lokale initiativer som f.eks. iværksættere og mindre virksomheder.
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd:
• at LAG-ordningen udvides til 125 millioner kr eller en iværksætter-tilskuds-pulje på 25 millioner kr. årligt. At der laves en straks-udbetaling af en del af projekttilskuddet, f.eks. 25 %, ved projektgodkendelsen, og at der ved udbetalingsanmodning straks-udbetales yderligere op til 80 %, så sagsbehandling ikke bremser for projektets realisering. 

Styrkelse af vækstpilotordningen
I landdistrikterne er der flere steder mangel på akademikere og kvalificeret arbejdskraft og det kan en vækstpilotordning afhjælpe, hvor der gives fx 50 % i tilskud til lønomkostninger i op til 6 måneder til ansættelse af en akademiker.

Udflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser har nået 7.996 arbejdspladser uden for hovedstaden. Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at der laves en ny plan for udflytning af offentlige arbejdspladser.

Landsbyfornyelse
Faldefærdige huse og nedslidte bygninger samt forsømte landsbymiljøer og landsbymidter opleves som en stor barriere for bosætningen i landdistrikterne. Der er afsat 100 millioner kr. årligt til byfornyelse fra 2024 til 2027, men Landdistrikternes Fællesråd foreslår at det øges til 330 millioner om året. For Ærø vil det betyde opkøb og nedrivninger for 10 millioner årligt.   

En balanceret boligmasse
I landdistrikterne oplever man en stigende efterspørgsel efter moderne og bæredygtige boliger, som kan leve op til det moderne familieliv eller en seniortilværelse. I de fleste landdistrikter bygges der hverken af private aktører eller den almene bolig-sektor. Modeller for boligbyggeri skal undersøges.

Hjemmearbejde rummer potentiale for ny bosætningsstruktur
Der skal oprettes en pulje til etablering af små co-work-miljøer på landsbyniveau, som skaber fysiske rammer for iværksættere, fjern- og
hjemmearbejdspladser.
• at der etableres et attraktivt fradrag på hjemmearbejdspladser for borgere i de kommunerne, som har forhøjet befordringsfradrag (Læs: Ærø).
• at der etableres fradrag på indkøb af udstyr til hjemmearbejdspladsen  og  fradrag ved leje af skrivebordsplads i et lokalt iværksættermiljø.

Private servicefunktioner 
Tilskudspuljen til etablering af borgerdrevne dagligvarebutikker  forlænges i en 4-årig periode, med henblik på at kunne åbne dagligvarehandel, pakke- og postbetjening og medicinudlevering - og med større tilskud.

Forbedring af bredbåndsforbindelsen
At der indføres en national målsætning på 1000 mbit/s for alle borgere og virksomheder i hele landet i 2030 og at bredbåndspuljen forhøjes til 100 millioner kr og bliver permanent.

Digitalisering
Der skal sikres let adgang til borgerservice  fx ved at alle landsbyer har en eller flere faste dage om måneden, hvor borgerservicen udføres lokalt, og at  der gives små økonomiske bidrag til lokale IT-caféer på landsby-niveau.

Pulje til vedligeholdelse af småveje
Småvejene uden for de store byer er ofte af svingende kvalitet og meget smalle, hvilket giver sikkerhedsmæssige udfordringer og hæmmer fremkommeligheden. Derfor bør staten oprette en småvejspulje på 500 millioner kr, som kommunerne kan søge til at få dækket halvdelen af anlægsinvesteringen. 

Mobilitet i hele landet
Der skal tilføres flere økonomiske ressourcer til busser i landdistriktsområder, så flere landsbyer dækkes.

Fremme af alternative mobilitetsformer
Ddelebilsordninger, landsbybusser, kørmed-bænke For at gøre det attraktivt for landsbyerne at afsøge alternative mobilitetsformer og modeller bør der afsættes midler til at fremme disse initiativer.