Trafikstyrelsen er nu kommet med kravene for de gratis færger til Ærø, som kan starte 1. juli.
Kontakt
Trafikstyrelsen
faerge@trafikstyrelsen.dk
For at ÆrøXpressen og Ærø Færgerne kan få statstilskud til at gøre det gratis for cyklende, gående og handicapbiler, skal de 2 rederier fremsende deres model til Trafikstyrelsen.
Trafikstyrelsen har den 10. juni fastlagt retningslinierne og det kræver:
* Der kan gives gratis færge i perioden 1. juli-30. september
* Der skal gives mindst 30 gratis dage.
* Det skal være hele dage, så der må ikke være betalings-afgange og gratis-afgange på samme dag.
* Der skal på alle afgange være et antal billetter der kan købes af Ærø-beboere (Læs: Så de ikke er spærret inde eller ude af øen).
* Tilskuddet til Ærø-rederierne kan ikke blive større end de tilskud til gratis-billetter de fik i 2020.
Den 30. juni melder Trafikstyrelsen ud hvilke færgeruter der deltager i ordningen, men det er dog kun en formalitet, så når de 2 Ærø-rederier har fastlagt deres gratis-dage kan de offentliggøre det, så Ærø kan planlægge ud fra "invasionsdagene".