En styregruppe har valgt, at der skal bygges omklædnings- og kontorfaciliteter til hjemmeplejen på P-pladsen bag rådhuset og bryllupskontoret. Vejnavnet er Statene 6.
Styregruppen anbefaler projektet, fordi:
* det vil give optimale omklæde-, møde- og kontorfaciliteter for hjemmeplejen.
* der kommer flere opgaver og medarbejdere.
* der vil være tilstrækkelig p-pladser til hjemmeplejen - og elladestandere.
* at det vil løse problemet med p-pladser til Gilleballehus-seniorboliger (hvis hjemmeplejen flytter væk fra området).
Der er udarbejdet 6 forskellige modeller:
* Tilbygning til rådhuset til kontorfaciliteter til Ældre og Sundhedskontoret + ombygning af Gilleballetofte 3 til hjemmeplejen. Pris 6,6 millioner.
* Nybyg af kontorfaciliteter til Ældre og Sundhedskontoret på p-pladsgrunden Statene 6 + ombygning af Gilleballetofte 3 til hjemmeplejen. Pris 8,7 millioner.
* Nybyg af omklæde-, møde- og kontorfaciliteter til hjemmeplejen på P-pladsgrunden Statene 6. Pris 2,6 millioner.
* Demenscenter AOS flytter til vielseslokalerne Statene 6 + ombygning Gilleballetofte 3 + nye lokaler til vielsen. Ikke muligt. Pris 2,9 millioner.
* Køb og ombygning af Statene 3 til omklæde-, møde og kontorfaciliteter for hjemmeplejen. Ejendommen er ikke til salg.
Styregruppen
Kommunalbestyrelsen besluttede i februar at der skulle findes forskellige løsningsmuligheder for hjemmeplejens omklædningsfaciliteter, og nedsatte en styregruppe til formålet.
Styregruppen består af:
Borgmester Ole Wej Petersen
Kommunaldirektør Allan Filtenborg
Kultur- og socialdirektør Kimma V. Thomsen
Ældre- og sundhedschef Marianne Møller
Hjemmeplejeleder Carolline Kaas
Bygningskonstruktør Jesper Bo Larsen
Sekretariats og Borgerservicechef Anne Bille.