Ærøskøbing Fjernvarme investerer 19 millioner i udvidelse af solvarme-anlægget i den østlige del af Ærøskøbing. Der opsættes 1.500 kvm ekstra solpaneler.
Af større investeringer er:
* 1.500 kvm solvarme-paneler og tanke 8 millioner.
* Udskiftning af rørledninger til solfangerfeltet: 1,4 millioner.
* Udskiftning af Styring-, Regulering og Overvågning-anlæg: 1 million.
* Nye tage og isolering: 1.5 millioner.
* Vedligehold af anlægsbygning: 1 million.
* Nye hovedledninger til udvidet forsyningsområde: 3 millioner.
Ærøskøbing Fjernvarme har 7.090 kvm solpaneler, hvilket dækker 22-25% af varmeproduktionen. I juni, juli og august leverer solvarme 100% af byens varmebehov og i resten af året kommer varmen fra en kombination af halm, træpiller og solvarme.
Rise
Også Rise Fjernvarme investerer: Der bruges 2,5 millioner til renovering af solanlægget og udvidelse af fjernvarmenettet.