Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Kommunen: Nej til originale vinduer i Ærøskøbing-huse - brug dem fra 2005

11. juni 2022

Send til en ven

Selvom der direkte står i lokalplanen for det gamle Ærøskøbing, at "nye vinduer og døre skal fremstå som de oprindelige (da bygningen blev opført)", så har ejeren af Jomfruvejen 2 nu fået endeligt afslag.

Kontakt

Jomfruvejen 2

Lars Lading

lars@larslading.dk

eller

Birger Christensen

birger-helle@mail.dk

eller

Kirsten Johansen

kjo@aeroekommune.dk

Afgørelsen er i modstrid med lokalplanen, men teknisk direktør Kirsten Johansen skriver i sin indstilling at "praksis er at tilbageføring sker til det tidspunkt den første bevarende lokalplan blev vedtaget" i 2005.

MEN.

Praksis er normalt lige modsat: Når borgere har søgt om tilladelse til renovering af deres huse i Ærøskøbing har kravet netop været tilbageførsel til det oprindelige - og ikke til hvordan vinduer og døre så ud i 2005.

Konflikt og afgørelse

Da Lars Lading, der ejer Jomfruvejen 2, fik afslag i foråret 2021 spidsede konflikten til med især Birger Christensen der driver Byhistorisk Forening. Det blev yderligere accellereret da statens Planklagenævn i november gav Lading ret:

"Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder." Se afgørelsen HER.

Planklagenævnet skriver, at lokalplanen for det gamle Ærøskøbing fastsætter at "nye vinduer og døre skal i proportioner og udførelse fremstå som de oprindelige (da bygningen blev opført)".

Planklagenævnet finder desuden ikke, at bevaringsudvalget og forvaltningen har fulgt gældende love og regler ved deres afgørelse.

Giver ikke op

Men kommunen gav ikke op:

I december fremsendte teknisk forvaltning et 15-siders skriv om vinduerne, med et nyt afslag. 

Kommunen benytter sig som ofte før af begrebet "afslag på dispensation".

Dermed fremstår det som om det er ansøgeren der vil fravige de gældende regler og love.

Men det er ikke tilfældet - det er kommunen der ikke følger loven, for i lokalplanen for det gamle Ærøskøbing, 9-9B, står der:

§ 1 "Det er lokalplanens formål at sikre, at bygninger i den gamle bykerne bevares med de oprindelige arkitektoniske og håndværksmæssige særpræg."

§ 8 "Nye vinduer og døre skal i proportioner og udførelse fremstå som de oprindelige (da bygningen blev opført) og i harmoni med bygningen som helhed."

Om den noget udmattede Lars Lading orker at fortsætte kampen for de originale vinduer må fremtiden vise.


Naboens hus har de oprindelige vinduer, og det var dem som huset til højre skulle have igen. Jomfruvejen 2 ligger på havnen overfor Hotel Harmonien.
Foto af de 2 huse med de originale vinduer.
Previous Next
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Hasse Larsen med nyt opkøb i Marstal - ejer nu 31 ejendomme

Hver måned har sit nye opkøb af den københavnske investor Hasse Larsen, som fokuserer sine Ærø investeringer i Marstal og på Birkholm.

Byggeri bliver tilladt ved Ærøs landsbyer, Sommerlyst kan få lov

For Ærø er det den største udvidelse af mulighederne som et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om. Aftalen gør det muligt at udvikle Ærøs…

Ærøs største investor med nyt køb i Marstal - har 30 ejendomme

Den københavnske investor Hasse Kjærsgaard Larsen føjer her i maj et nyt hus til sin store Marstal-portefølje: Søvænget 6 i den nordlige del af byen blev…

Skjuler ændring af Ærøskøbing-lov der gør forvaltning enerådende

Hidtil har borgerne kunne regne med lokalplanen for Ærøskøbing, men det bliver nu ændret ved en tilføjelse til en helt anden lokalplan.

Sælger Gæstgiveri Bregninge for 2,8 milllioner

Det succesrige Gæstgiveriet i Bregninge i det vestlige Ærø er sat til salg for 2,8 millioner. Gæstgiveriet havde sidste år 1.200 overnatninger.

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk