Fremover vil kommunens elbiler stå til opladning på havnene i Ærøskøbing, Marstal og Søby, for efter planen vil de nuværende standere fremover kun kunne bruges af kommunen.
Ærø Kommune må ikke lovligt udbyde strøm til elbiler, så nu foreslår kommunens direktion, at Tesla-ladestanderne ved rådhuset og i de 3 havne lukkes af for offentlig brug og kun bruges til kommunens elbiler fremover.
Standerne står meget centralt, men direktionen mener ikke de kan overdrages til private aktører.
Kommunen vil desuden udbygge med ladestandere ved kommunens større arbejdspladser.
Offentlige ladestandere
I maj offentliggjorde Ærøfonden, at de vil etablere 10-12 destinationsladere og en enkelt hurtiglader på Ærø til offentlig brug. Udrulningen bliver finansieret af Ærøfonden og af EU-fonden LAG. De første ladere ventes klar til brug i juli.
Teknik-, miljø- og havneudvalget har givet Ærøfonden en 10-årig aftale for ladestandere på Ærø.
Lokal strømforsyning
Modellen er, at fonden samarbejder med lokale virksomheder om ledig strøm på eksisterende installationer. Kun enkelte steder skal Ærøfonden ud at finansiere helt nye
aftagenumre og betale tilslutningsbidrag til elselskabet N1, som står for Ærøs el-forsyning.
En landsdækkende ladeoperatør skal stå for administration af betaling og ladestrøm til elbilerne, mens ladeudstyr købes og driftes af Ærøfonden.
Ærørfonden vil opsætte:
* 4 ladestandere på Pilebækkens parkeringsplads ved tennisbanen og Røde Kors-butikken.
* 2 parkeringspladser ud for gavlen på Havnepladsen 4 ved Maritime Engineering i Marstal.
* I Søby skal der forhandles en aftale med den selvejende institution Søby Havn.
Beslutning om overtagelse
Beslutningen om overtagelse af Tesla-standerne sker på Udvalget for bæredygtig energis møde den 16. juni.
Udvalget består af:
Borgmester Ole Wej Petersen
owp@aeroekommune.dk
Udpeget af kommunalbestyrelsen
Mads Boeberg Hansen
mbh@aeroekommune.dk
Energiselskabet N1
Per Mortensen
p.mortsen@gmail.com
Fjernvarmeforsyningen - Ærøskøbing
Peter Graversen
mail@aeroe-varme.dk
De ærøske håndværkere
Jack Harris Hansen
Jack@el-systems.dk
Ærøs vedvarende energipulje
Kaj Allan Jørgensen
hanne.kaj@gmail.com
Fjernvarmeforsyning - Marstal
Lasse Kjærgaard Larsen
info@solarmarstal.dk
Ærø Energi- og Miljøkontor
Rune Schmidt
rs@aeroe-emk.dk
Turist- og Erhvervskontoret
Chris Hammeken
chris@arre.dk
Marstal Navigationsskole
Henrik Hagbarth Mikkelsen
hagbarth@marnav.dk