Kystdirektoratet har analyseret alle Danmarks kyststrækninger og deres risiko for oversvømmelser og erosion (Læs: Vandet bider stykker af landet). For Marstal er risikoen begrænset og forslaget er, at man ikke gør noget for det eksisterende, men ikke lægger nye bygggerier i lavtliggende områder.
Kystdirektoratet har beskrevet en strækning der starter nord for Marstal og slutter syd for Marstal Havn. Strækningen er 3 km lang.
Kystdirektoratet skriver:
"Strategien går ud på, at der ikke implementeres ny kystbeskyttelse, men at det stigende risikoniveau over tid accepteres."
"Accepten af en stigning i risikoniveauet forudsætter, at der er fokus på ikke at øge sårbarheden i området. Desuden kan paratheden styrkes i lokalsamfundet."
"Risikoniveauet for oversvømmelse og erosion er endnu ikke så højt, at det anbefales at reducere. På sigt nærmer risikoniveauet sig dog et niveau, hvor anbefalingen vil blive at reducere. Der bør derfor holdes øje med udviklingen af risikoen på strækningen med fokus på ikke at øge sårbarheden."
"For oversvømmelse er der på langt sigt beregnet meget lav risiko til middel risiko inden for strækningen."
"For erosion er der på langt sigt beregnet meget lav risiko til høj risiko inden for strækningen."
I en overbliksartikel skrives der om tangen Eriks Hale med badehusene i det sydlige Marstal, at den vil blive oversvømmet.
Se raporten HER.