Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Medarbejdermangel udløser indskrænkninger på ældre-området

22. januar 2023

Send til en ven

Det svært at få nye medarbejdere til ældreområdet på Ærø. Det er baggrunden for, at Kommunalbestyrelsen har besluttet at reducere i personlig og praktisk hjælp.

Kontakt

Mads Boeberg Hansen
Formand for Kultur- og Socialudvalget
Tel. 4014 8681
mbh@aeroekommune.dk

Kimma Vingaard Thomsen
Kultur- og Socialdirektør
Tel. 6352 5002
kvt@aeroekommune.dk

Det betyder, at alle borgere i eget hjem, som har brug for pleje, vil blive tilbudt 1 bad hver uge og rengøring hver 3. uge. Niveauet var før 1-2 bade ugentligt og rengøring hver 2. uge.

Ændringerne træder i kraft efter besøg af visitator, der vurderer den enkeltes behov. Hvis en borger har brug for mere end 1 bad per uge eller hyppigere rengøring i hjemmet grundet nedsat funktionsevne, vil borgeren blive tilbudt dette.

- På Ærø har vi en relativ høj standard, når det gælder vores hjemmepleje. Når vi kigger mod andre kommuner, kan de have svært ved at tilbyde hjælp på samme niveau, som vi har kunnet på Ærø, men vi er også nødt til at være realistiske og se på personaleressourcerne, siger Mads Boeberg Hansen, formand for Kultur- og Socialudvalget i Ærø Kommune.

Landsdækkende mangel på sundhedspersonale
Der er et stort pres på rekrutteringen af sundhedspersonale i hele Danmark. I Ærø Kommune er det også svært at få nok personale til at bevare den høje standard. Ved at sænke niveauet, kan Ærø Kommune mindske presset på personalet og dermed forbedre deres arbejdsmiljø.

- Vi er rigtigt kede af at skulle nedjustere standarden, men vi er desværre nødsaget til det da der er mangel på hænder. Vi kan ikke fjerne, men vi vil gerne lette presset på personalet, siger Kimma Vingaard Thomsen, som er direktør på kultur- og socialområdet.

Det forventes, at alle borgere, der i dag får praktisk hjælp og personlig pleje, er visiteret efter den nye standard inden sommerferien 2023.

Klippekort droppes

Kommunalbestyrelsen besluttede derudover at afskaffe klippekortsordningen i hjemmeplejen, som er et tilbud om 1 times ekstra hjælp om ugen til sociale aktiviteter såsom frisørbesøg, cykeltur, gåtur og praktisk hjælp i og uden for hjemmet.

Ordningen afskaffes for at skabe mere tid til de primære plejeopgaver i hjemmeplejen.

 


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø søger om særtilskud på 15 millioner - udsat kommune

50 % af indbyggerne på Ærø er over 60 år og 33 % er 70-100 år. Det er dobbelt så mange som i resten af Danmark, og det betyder markant større stø…

Kontrolbesøg: Gode forhold på Ærøs plejehjem

Ved det årlige kontrolbesøg på Ærøs 3 plejehjem blev konklusionen, at det er veldrevne plejehjem med tilfredse beboere og personale. Tilsynet kommer udefra og…

Ærø Kommunes medarbejdere har 74.000 fraværstimer - det skal begrænses

Kommuner i Danmark har igennemsnit 9 % fravær - fra sygdom over pjæk til barsel. I det private erhvervsliv er fraværet på det halve: 4,5 %. Ærø Kommune har kun…

10 % får antidepressive lægemidler på Ærø

Der er flest mennesker i Vest- og Sønderjylland der får antidepressive lægemidler, men Ærø og andre ø-kommuner ligger også højt:…

Giver 1 million til sundhed på Ærø - projekter søges

Ærø får nu 1 million til nye sundhedsprojekter - alle kan søge. Den 19. januar udvælges hvem der skal have tillskud. Pengene kommer fra besparelser på læ…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk