Boligejerne i Gentofte, Ærø, Odsherred og Struer skal have flest penge tilbage i boligskat i Danmark. Vurderingsstyrelsen sender nu de første 3 milliarder kr til boligejere, der har betalt for meget i boligskat i årene 2011 til 2020.
Vurderingsstyrelsen har indtil nu gennemgået 460.000 ejendomme og hver 3. ejer har fået penge tilbage.
Der er 1,4 millioner ejerboliger, så der kommer yderligere tilbagebetalinger i takt med, at der udsendes nye vurderinger de kommende måneder.
På Ærø er der indtil nu sendt 2,5 millioner tilbage til 75 husejere, som i snit har fået 34.000 kr, det er det samme som boligejere i Struer og Odsherrred i snit har fået, mens Gentofte topper med 35.000 kr per boligejer.
Der er 4.000 ejerboliger på Ærø - de 1.000 anvendes som fritidsboliger. ifølge Danmarks Statistik.
De nye ejendomsvurderinger for 2020 er grundlag for en beregning af, hvad boligskatten burde have været fra 2011-2020.
Kompensationen tillægges en skattefri rentegodtgørelse på 6,2 % per år.
De boligejere, der har betalt skat af en for lav vurdering, får ikke en ekstraregning.
Det er hovedsageligt i landdistrikterne og uden for de største byer, at boligejere har betalt for meget i boligskat fordi boligpriser ikke er steget så meget som boligskatten fra 2011-2020 var fastsat udfra.