Ærø Kommune tjener flere penge end forventet. Der er rosende ord fra revisionsfirmaet BDO, der har kontrolleret kommunens regnskab.
Ærø Kommune har i 2023 haft et overskud på driften på 36 millioner, mens der kun var budgetteret med 25 milllioner.
Ærø Kommune har et mål om et overskud på driften på 22 millioner, så resultatet er væsentligt bedre end forventet i starten af 2023.
Kommunens pengekase var ultimo 2023 på 96 millioner "hvilket isoleret set er en solid kassebeholdning, som dog har været nedadgående de seneste år."
Ærø Kommune forventer fremover træk på kassen, fordi den gode drift driftsresultatet ikke kan dække anlægsinvesteringerne, såsom færger og havne, og afdrag på lån:
"De likvide beholdninger kan med tiden komme under pres", skriver BDO.
Konklusion
I BDOs konklusion står der:
"Det er vores vurdering, at kommunen fortsat skal have fokus på den økonomiske styring for at sikre, at den ordinære drift kan generere likviditet nok til at dække afdrag på lån samt anlægsinvesteringer, som ikke kan lånefinansieres."
"Den bogførte kassebeholdning er ved udgangen af 2023 solid, men vi vil dog pege på følgende forhold, som kommunen bør være opmærksom på:
* I henhold til budget 2024 og overslagsårene vil de forventede driftsresultater i 2024 og 2025 ikke kunne dække både de planlagte anlægsinvesteringer og afdragene på lån, som årligt er på over 20 millioner kr.
* Ultimo 2023 overfører kommunen bevillinger på i alt 30 millioner kr."
"Da driftsoverskuddene ikke er tilstrækkelige, skal alle 3 forhold dækkes enten af nye lån eller ved forbrug af kassebeholdningen. På længere sigt er det derfor vigtigt, at der er fokus på at skabe balance mellem indtægter og forbrug samt overholde de udmeldte service- og anlægsrammer."
No problem
"Det er vores opfattelse, at Ærø Kommune med den nuværende kassebeholdning opgjort pr. 31. december 2023 samt øvrige modtagne oplysninger, herunder om kommunens økonomiske udvikling i 2024, ikke vil få problemer med overholdelse af lånebekendtgørelsens regler om, at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv, ligesom vi ikke har konstateret forhold, der indikerer, at kommunen ikke er going concern eller kan komme under administration fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet" skriver BDO.
Se rapporten HER.