Ærø ligger i toppen med at få almindeligt arbejdsløse ind i nye jobs. Til gengæld har Ærø svært ved at få en gruppe på 500 personer, som er på forskellige offentlige ydelser i gang. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ledigheden på Ærø er faldet til et historisk lavt niveau. På Ærø er ledighedsprocenten bare 1,9 % med bare 44 arbejdsløse. Og det kan praktsik talt ikke komme længere ned, da der kan være dage eller uger mellem jobskift hvor man står som arbejdsløs.
På landsplan er der 3,5 % arbejdsløse og for hele Fyn er arbejdsløsheden på 3,6 %.
I den første måned af nedlukningen i 2020 steg ledigheden med 30-40 %, men de gratis færger skubbede gang i økonomien, ikke mindst i hotel og restaurantbranchen. Den løbende indsats med at få ledige til at skifte til brancher hvor der var jobåbninger har også fungeret godt, ligesom småjobspuljen også været et godt redskab.
Personer med problemer
Der er 3.000 Æørboere mellem 18 og 66, som dermed tilhører den potentielle arbejdsgruppe. De 500 har dog forskellige problemer og er ikke i arbejde, det svarer til 17 %.
Det er især sygemeldte som koster, der er 121 på sygedagbpenge. Der vil være fokus på at få flere sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, da erfaringen er, at jo længere folk går sygemeldt, desto sværere er det at komme i gang igen.
Der er også en gruppe, som ikke kan klare et normalt job og her er der 110 på flexjob, som er med i den ordning, hvor timetallet er begrænset.
Der er 20 langtidsarbejdsløse.
Der er 54 som er på kontanthjælp, og hvor der ikke er forløb mod job eller uddannelse.
Samlet koster de sociale opgaver og beskæftigelsesindsatsen 250 millioner ud af Ærøs budget på 500 millioner kr. Derfor satser kommunen massivt på at få flere ud på arbejdsmarkedet.
Det skal understerges at de 250 millioner i sociale udgifter omfatter hele befolkningen på 6.000 personer. Der er altså også tale om udgifter til børneområdet, plejehjem og ældrepleje og en del af de førtidspensioner, som kommunen selv skal afholde.
Udlændinge og jobs
Der kommer ikke særlig mange flygtninge længere - Ærø skal modtage bare 1 flygtning i 2022. Til gengæld har der været en del familiesammenføringer, hvor Job- og Voksencentret skal forsøge at få de voksne i arbejde.
Udfordringen er dog, at mange flygtninge ikke har en uddannelse der matcher danske forhold.
Indsatsen for flygtninge og familiesammenførte skal ske gennem jobs eller virksomhedspraktik, familiebistand, mentorer og sprogundervisning. I højsosnen er en del flygtninge kommet i arbejde, og ifølge Job- og Voksencentret, har det også givet helårsbekæftigelse til flere.
Kommunen vil også hjælpe med muligheden for repatriering (Læs: Hjemsendelse med støtte, hvis hjemlandet er blevet mere fredeligt).
Der kommer også en del EU-borgere, især tyskere, som bosætter sig. Både flygtninge og EU-borgere skal have tilbud om danskuddannelse, så de hurtigere kommer i arbejde og integreres i samfundet på Ærø.
Der er for øjeblikket 58 indvandrere i introduktionsforløb til jobs.
Aktører
Job- og Voksecentret har udarbejdet forslag til Beskæftigelsesplan 2022, og det er fra denne at tallene i artiklen stammer fra. Desuden er der oprettet en Fælles Fynsk Beskæftigelsesforum strategi 2021, som skal få blandt andet akademikere til at tage andre jobs end dem som lige passer til uddannelsen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hver måned en oversigt over udviklingen på arbejdsmarkedet.
Se hvordan det går HER.