Til efteråret bliver der ændret i planloven, så strandhotellet Sommerlyst i Marstal kan få sin tilladelse i 2024. Det fremgår af et svar fra minister for landdistriker Louise Schack Elholm. I gennem mange år har det været forbudt at indrette nye ting i overflødige bygninger indenfor den 300 meters strandbeskyttelses-zone.
I juni 2022 besluttede Folketinget, at forsøgsordningen for kyst- og turismeprojekter fra 2017 justeres, så der kan gives forsøgstilladelse til:
* at eksisterende overflødiggjorte bygninger, der ikke ligger i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter (Læs: Sommerlyst), også kan omdannes til turismeformål.
Endvidere genudbydes ubrugte forsøgstilladelser.
Ministeren skriver:
"Det er aftalt i forligskredsen bag planloven, at lovforslag om ændring af planloven fremsættes i Folketinget i efteråret 2023."
OG
"Jeg vil derfor snarest drøfte invitation af kommunerne"
OG
"lægge op til, at ansøgningsfristen bliver primo 2024, altså hurtigst muligt efter at den nye lovgivning er på plads."
Ubrugte forsøgstilladelser
Der er 3 ubrugte forsøgstilladelser til øget kystturisme.
"Ærø Kommune kan på lige fod med andre interesserede kommuner søge om en sådan tilladelse, f.eks. til et projekt med hotel beliggende ved Marstal", skrev den daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
Ministeren kunne ikke skrive direkte, at der er stor sandsynlighed for, at forligspartierne bag forsøgstilladelserne til kystturime vil se nådigt på Ærø-projektet.
MEN.
Det er en kraftig indikator med en sådan formulering.
Baggrund
Kystdirektoratet gav i februar 2022 afslag på at omdanne den tidligere danserestaurant Sommerlyst i Marstal til restaurant og hotel. Begrundelsen var, at bygningen på et tidspunkt har været bolig:
"Ændring af tilstand er ikke tilladt i medfør af § 15 om strandbeskyttelse," skrev Kystdirektoratet.
Og Kystdirektoratet mente, at hvis arkitektparret Dorthe Mandrup og Louis Becker fik tilladelse, så vil andre finde på mere af samme slags: Omdanne nedlukkede bygninger i Udkantsdanmark til ny aktivitet.
Og den slags vil man, ifølge Kystdirektoratets tolkning af lovgivningen, ikke have: Udgangspunktet er at al fornyelse, nybyg eller forandring er forbudt indenfor 300 m fra kysten.
Og Sommerlyst-bygningerne ligger 140 m fra vandet.
Nej til beton
Oprindeligt blev strandbeskyttelseslinien indført fordi der skød betonhoteller op på kysterne rundt om i landet.
Man havde så ikke lige tænkt over, at der fra gammel tid lå bygninger, restauranter og strandhoteller, som blev hårdt ramt af begrænsninger. Meget blev lukket ned og istedet brugt til boliger eller lager, deriblandt Sommerlyst.
I forhold til Sommerlyst skrev Kystdirektoratet:
”Kystdirektoratet har i overensstemmelse med fast nævnspraksis vurderet, at en ændret anvendelse af den private beboelsesejendom til hoteldrift vil medføre en for naturen mere belastende anvendelse. Praksis for en sådan tilstandsændring er meget restriktiv, og der dispenseres kun i særlige tilfælde.”
Love og tidsånden støder sammen
Men nu er stemningen vendt i Folketinget og man vil have Udkantsdanmark til et overleve.
Den nye udfordring er så, at vi også gerne vil beskytte naturen. Selvom Planloven er blevet mere lempelig, så er naturbeskyttelsesreglerne blevet skærpede.
Derfor tog Ærøs borgmester Peter Hansted fat i den daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, der har været primus motor i det nye fokus på landdistrikter, for at få lagt et politisk pres på Kystdirektoratet.
Så håbet og muligheden er nu en af de ubrugte forsøgstilladelser.
