Jørgen Folmer har vundet sagen om familiens badehus nr 5 på Eriks Hale, som kommunen i 2020 ville udbyde i en lodtrækning for alle.
Kontakt
Jørgen Folmer
dkfolm01@folmer.dk
Folmers hus forsvandt i en storm i 1999, og kommunen afslog dengang ansøgningen om genopførelse. Huset havde været i familiens eje siden 1929.
Kommunen holdt op med at sende leje-opkrævninger ud og mente derfor at Jørgen Folmer havde tabt retten til grunden.
MEN.
Retten i Svendborg har afsagt dom den 24. august 2021 og afgjort, at:
"Ærø Kommune tilpligtes at anerkende, at den mellem Jørgen Folmer og Marstal Havneudvalg indgåede lejekontrakt af 3. maj 1969 vedrørende leje af strandgrund til badehus nr. 5 på Eriks Hale, Ærø, fortsat er gældende.
Ærø Kommune tilpligtes at tillade Jørgen Folmer at genopføre badehus nr. 5 Eriks Hale i henhold til de betingelser og forudsætninger der følger af Lokalplantillæg af 20. november 2019.
Ærø Kommune skal til Jørgen Folmer betale sagsomkostninger med 36.000 kr."
Se den 41 siders dom HER.
Baggrund
Jørgen Folmer søgte den 26. marts 2020 om tilladelse til at genopføre badehus nr. 5 ved Eriks hale.
Teknik-, miljø- og havneudvalget besluttede den 28. maj 2020 at der ikke skulle udstedes en ny lejekontrakt vedr. badehus nr. 5. Beslutningen blev truffet med henvisning til, at Kystdirektoratet vurderede at der kunne forventes afslag på en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til genopførelse. Der forelå ligeledes et juridisk responsum, som angav at lejeaftalen med den tidligere lejer var ophørt, og kommunen frit stillet i sagen.
Men retten i Svendborg mente noget andet.
Teknik-, miljø- og havneudvalget besluttede på sit møde den 16. september at afgørelsen ikke ankes.