Kommunalbestyrelsens medlemmer syntes, at de ofte forledes til beslutninger, som der efterfølgende ikke er lovligt grundlag for eller hvor forvaltningens oplæg har været tendentiøst.
Det har fået politikerne til at kræve, "at sagsfremstillingerne skal indeholde nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse."
FORDI.
Grundlaget for politikernes beslutninger skrider såfremt en forvaltning giver politikerne forkerte eller mangelfulde informationer.
Kravet om klar information kom fra det centrale Økonomi- og Erhvervsudvalg den 8. marts.
Nu har kommunens direktion kigget sig selv efter i sømmene - og besluttet at præcisere overfor "ledere og medarbejdere, at de oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutning i sagen, skal fremgå af sagsfremstillingen."
Så er den ged barberet.