Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Ærø når 2.000 bryllupper i 2022

24. september 2022

Send til en ven

Ærø er ved at genvinde sin position som Danmarks bryllups-ø: I år bliver 2000 par viet på rådhuset i Ærøskøbing. Det er 50 % mere end sidste år hvor der var 1.392 bryllupper.

Brllupsindustrien toppede i 2018 hvor Ærø havde 5.338 bryllupper. Men samme år greb Folketinget ind, fordi 7 % af bryllupper blev brugt til at skaffe sig en opholdstilladelse i EU ved at gifte sig med en EU-borger.

Der blev oprettet en kontrolenhed i Odense under Familieretshuset, som fra januar 2019 skulle lave prøvelser (kontrol).

Hvor det før gik nemt og smertefrit på vielseskontoret i Ærøskøbing, skulle man nu gennem en månedlang proces med den statslige myndighed. For øjeblikket tager det 3-4 måneder at blive godkendt. 

Bryllupper på Ærø faldt derfor brat i 2019 til bare 22 % af tallet i 2018.

Udviklingen med corona

Corona påvirkede i høj grad gifte-aktiviteten i 2020 og 2021. Landets grænser var periodisk helt eller delvist lukket for indrejse.

De sidste restriktioner blev ophævet den 1. februar. Påvirkningen i 2022 har derfor været begrænset til de første måneder af året, som normalt er svage gifte-måneder.

Trods den lidt svage start på 2022 er det gået det rigtig fint på vielsesområdet: Frem til den 21. august var der modtaget 1.441 udenlandske prøvelser, mod 668 i 2021 og 874 i 2020.

På grund af det nuværende antal af modtagne prøvelser og vielser i 2022, er der en forventning om, at det samlede antal vielser i Ærø Kommune vil nå 2.000.

Økonomisk betydning

Brudeparrene kommer sjældent alene, skrives der i en evaluering af bryllups-udviklingen: De har stort set altid gæster med – det kan være lige fra 2
til 50 personer – flest dog mellem 5 og 15. Brudeparrene og deres gæster gør brug af de varierende overnatningsmuligheder og besøger restauranter, frisører og butikker. Vielserne bidrager til en ikke uvæsentlig omsætning og arbejdspladser på færgerne og i erhvervslivet - hele året rundt.

Udfordringer

I evelueringen står der: I uge 51 og i januar og februar er det stort set ikke muligt at finde åbne restauranter på øen. Vielser afholdes tirsdag til fredag/lørdag, og parrene og deres gæster tjekker ind mandag til fredag. De lukkede restaurationer kan være med til at skade Ærøs image som en attraktiv bryllups-ø. 

Hvis Ærø ønsker vielser hele året, er det nødvendigt, at der findes en holdbar løsning på udfordringen med lukkede restaurationer.

Der er en dialog i gang med Turist- og Erhvervschefen. Øens restauratører indkaldes til møde den 11. oktober 2022 med Bevillingsnævnet, Turist- og Erhvervschefen og Vielseskontoret for en drøftelse af fremtidens restaurationsliv.

Se evaluering HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Søby Camping bliver dobbelt så stor - 74 enheder

Tom Jakobsen og Inge Märcher, der har købt Søby Camping, får nu tilladelse til at bygge 14 feriehytter og får desuden plads til 59 campingvogne, autocampere og telte…

Marstal Søfartsmuseum arver 1 million

Søfartsmuseet i Marstal har igen fået en større arv, denne gang på 1 million kr.

Advokat i gang med at lovliggøre fritidshuse og helårshuse i Ærøskøbing

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar, at husejerne i det gamle Ærøskøbing må fortsætte med den nuværende anvendelse, hvad enten det er som helårsbolig…

Ærø Kommune skal søge for Sommerlyst - byggeri i 2024

Til efteråret bliver der ændret i planloven, så strandhotellet Sommerlyst i Marstal kan få sin tilladelse i 2024. Det fremgår af et svar fra minister for…

Ny lov: 17 boliger på Ærøs campingpladser

Her i februar vedtager Folketinget en ny lov, der giver tilladelse til at bruge Ærøs 3 campingpladser til vinterbolig. På Ærøskøbing Camping giver det…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk