Over halvdelen af stemmerne på Midt-Ærø med hovedstaden Ærøskøbing gik til Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne med henholdsvis 28 % og 24 %. I alt 708 stemmer.
Ærøskøbing-området er nogenlunde så socialdemokratisk som resten af landet, mens Danmarksdemokraterne har fået en ny højborg på øen med det kendte kommunalbestyrelsesmedlem Bent Juul Sørensen som frontfigur.
Til gengæld er Venstre næsten blevet udraderet og er faldet fra 35 % til 12 %, fulgt af Moderaterne med 7 % og 6 % til både SF og Enhedslisten og 5 % til Alternativet.
Konservative og Liberal Alliance fik 4 %, mens Radikale fik 2 %, en nedgang fra 6 %, mens Dansk Folkeparti måtte nøjes med 2 %. Nye Borgerlige fik kun 1 % af stemmerne.
Der blev afgivet 1.380 stemmer og valgdeltagelsen var på 85 % på Midt-Ærø.