Den kommende forlystelsespark Skiper Park i det sydige Marstal ved campingpladsen er på vej til at åbne for nogle af sine aktiviteter.
Der åbnes for udendørsservering i skolernes sommerferie i år, samt at et gratis legeområde for børn også vil være tilgængeligt. Til gengæld vil de konkrete forlystelser først stå klar i 2022.
Baggrund
Siden 2015 har ægteparret Ulla Mac Donald Nørgaard og Carsten Nørgaard arbejdet på at få oprettet en aktivitetspark i den gamle brandstation i Marstal.
Den ambitiøse plan har været at gøre området ved Gudsgave og Gasværksvej til et familievenligt forlystelsessted med inden- og udendørs legefaciliteter og restaurant.
Æstetisk læner Skipper Park sig op ad et maritimt udtryk, og det svenske arkitektfirma Architecture, som har designet legeplads-redskaber for fx Tivoli, BonBon Land og Fårup Sommerland har bidraget til at tegne udstyret som børnene kan boltre sig i.
Skipper Park har haft nogle udfordringer for at blive til noget, da det blandt andet tog 3 år at få udarbejdet en lokalplan for området, som kommunen godkendte i 2018. Desuden ligger 1.800 kvm af grunden indenfor strandbeskyttelseslinjen, så der skulle søges dispensation af Kystdirektoratet.
Bebyggelsesprocenten for forlystelsesområdet er i Lokalplan 101-5 sat til max 60 %. Der er 9.983 kvm grund, så der må bebygges med 6.000 kvm bygninger. I første omgang er det dog kun parkens nuværende bygninger der ombygges.
Lokalplan for Skipper Park, findes under Punkt 101-5 for Marstals Lokalplaner