Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Skjuler ændring af Ærøskøbing-lov der gør forvaltning enerådende

30. april 2022

Send til en ven

Hidtil har borgerne kunne regne med lokalplanen for Ærøskøbing, men det bliver nu ændret ved en tilføjelse til en helt anden lokalplan.

Det sker ved at der i en sidebemærkning i en ny lokalplan for Ærøhus Hotel tilføjes, at det er den tekniske forvaltning som kan beslutte for hele Ærøskøbing om en ansøgning kan afvises, selvom den følger lokalplanen (Læs: Loven for aktiviteter og bebyggelser i Ærøskøbing).

Som forvaltningen skriver:

"Teknisk afdeling indstiller, at Lokalplan for hotellet godkendes med følgende tilføjelse og ændringer:

"Eftersom at nybyggeri inden for 9-9b (Læs: Det gamle Ærøskøbing) som oftest forventes at være en stor ændring af det bebyggede miljø i det gamle Ærøskøbing understreges det, at tilladelse til alt nyt primært byggeri inden for hele 9-9b beror på en konkret vurdering (Læs: Forvaltningens) af, om projektet medfører lokalplanpligt. Dette gælder alle former for byggeri."

Når Økonomiudvalget, og efterfølgende Kommunalbestyrelsen, vedtager denne passus, så sættes borgernes reststilling ud af kraft, da borgeren ikke kan vide om de kan følge den vedtagne lokalplan i Ærøskøbing, og dermed loven, eller om forvaltningen syntes noget andet.

Og hvis forvaltningen kræver en ny lokalplan for en borgers påtænkte byggeri taler vi om en flerårig proces og store omkostninger for den enkelte borger.

Og her er det ligegyldigt om der er tale om et haveskur, et garagebyggeri eller helårsboliger.

Lokalplanen (loven) bliver ændret til et skøn af forvaltningen.

Og som Teknikdirektøren Kirsten Johansen skriver i en byggesag i december:

"Kirsten Johansen henviste til, at det var planen at lave lokalplanen for det gamle Ærøskøbing om og at bygherren skulle afvente dette da der så ville komme nye regler. Bygherren fremførte at Bygherren ville bygge efter de nuværende love og lokalplan for det gamle Ærøskøbing.”

Med andre ord, så var der ifølge Kirsten Johansen ikke noget lovligt lokalplangrundlag for at afvise byggeriet, men forvaltningen ville have lavet lokalplanen om så derfor måtte bygherren ikke bygge efter gældende lov. 

Denne noget friske lovfortolkning vil blive lovlig (måske), hvis Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vedtager en helt anden lokalplan - en skræddersyet lokalplan for 4 hotelværelser til Ærøhus Hotel - her i maj måned.


Hvis Kommunalbestyrelsen vedtager hotelplanen 9-9b-1, så kommer der pludselig helt nye restriktioner for hele Ærøskøbing, for her hedder Lokalplanen 9-9b. Dermed får forvaltningen hånds- og halsret over Ærøskøbings husejere, som ikke længere kan planlægge efter gældende lov (Lokalplanen for det gamle Ærøskøbing).
Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Marstals storinvestor køber 2 nye boliger - nu 45 ejendomme

Hasse Kjærsgaard Larsen forsætter sine opkøb i Marstal-området og har nu 45 ejendomme. Det er primært boliger som lejes ud.

Pulje til nedrivning af forladte huse på Ærø - 100 millioner

Der afsættes nu 100 millioner til nedrivning af forladte eller forfaldne boliger i Danmark i 2024. Ærø fik i sommer 4 millioner til nedrivninger på Ærø og is…

Skurforbud i Ærøskøbing og måske i Marstal

Der er ikke regler for størrelsen af skure i Ærøskøbing og Marstal i lokalplanerne, som er de lokale byggelove. Kommunalbestyrelsen har nu besluttet i Ærøsk…

Dropper koncerthal i det gamle Ærøskøbing

Byggeriet af en ny koncerthal bag den Gamle Købmandsgård på Torvet i Ærøskøbing bliver droppet. Det har ejerne Louise og Thomas Fischer meddelt kommunen…

Administration samles på rådhuset og ældre-sundhed i Rise

Kommunens administration skal nu samles på rådhuset, så der kommer direkte ledelse og en bedre udnyttelse af lokaler. Samtidig skal medarbejderne indenfor det store ældre-…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk