Tilmeld nyhedsbrev

Venligst udfyld nedenstående informationer

Bolig
Byg & Ejendom
Ferie & Turisme
Erhverv
Politik-Samfund
Færger & Havn
Miljø & Klima
Kultur
Sundhed + Ældre
Børn + Unge
Om os

  • Få Ærø-nyhedsbrev   
  • Facebook icon

Sofa og alkohol er Ærøs foretrukne aktivitet

15. marts 2022

Send til en ven

De 2 øer Ærø og Fanø kæmper om flere af bundplaceringerne i Region Syddanmarks nye sundhedsundersøgelse. Det spejler dog også at Ærø har mange ældre med gamle vaner - 61 % af den voksne befolkning er over 55 år. 

60 % af Ærøs befolkning foretrækker sofaen fremfor at dyrke sport i en eller anden form. Og kun 17 % dyrker motion i større grad. Ærø har det laveste aktivitetsniveau i Danmark, ifølge TV2Fyn.dk

På alkoholsiden har 21 % et problematisk forbrug på Ærø - kun en anden ø, Fanø, er tæt på med 20 %. Gennemsnittet for Syddanmark er 12 %. Og det er ikke turisterne der drikker for meget, for i undersøgelsen er det den enkelte person der er blevet spurgt om sine vaner.

På vægtsiden er andelen af tykke steget markant på Ærø siden 2010 - dengang var 52 % moderat eller meget overvægtige. I dag er tallet 59 %. Gennemsnittet for Syddanmark er i dag 55 %, mens det i 2010 var 50 %. 

Skævt billede

Blandt de toneangivende på Ærø fremstilles livet ofte som en dans på roser, men overser måske udfordringerne (Læs: Tornene). I undersøgelsen fra Syddanmark fremgår Ærøs position ret tydelig:

* 80 % har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred - det tal var i 2010 højere hvor det lå på 82 %. For Syddanmark er tallet i dag på 83 %.

* 72 % har en særdeles god eller god livskvalitet. Det tal var oppe på 77 % i 2013. For Syddanmark er tallet i dag på 74 %.

* 15 % har lav score på den mentale helbredsskala. Det tal var nede på 9 % i 2010. For Syddanmark er tallet i dag på 17 %.

* Høj score på stressskalaen med 27 % - det tal var nede på 22 % i 2013. For Syddanmark er tallet i dag på 29 %.

* 11% får aldrig eller næsten aldrig søvn nok til at føle sig udhvilet - det tal var nede på 8% i 2013. For Syddanmark er tallet i dag på 13 %.

*  7 % er ofte uønsket alene - det tal var 5 % i 2010. For Syddanmark er tallet i dag på 9 %.

* 19 % ryger dagligt, det var helt oppe på 26 % i 2010. For Syddanmark er tallet i dag på 15 %.

* 24 % drikker over 10 genstande i løbet af en typisk uge. Det er dog væsentlig mindre end i 2010 hvor tallet var 29 %. For Syddanmark er tallet i dag på 14 % 

* 20 % har et usundt kostmønster, i 2010 havde kun 15 % usunde madvaner.  For Syddanmark er tallet i dag på 20 %.

* 19 % har tillesiddende fritidsaktivitet, det var 16 % i 2010. For Syddanmark er tallet i dag på 19 %.

* 22 % er svært overvægtige med  BMI på over 30. I 2010 var tallet nede på 14 %. For Syddanmark er tallet i dag på 20 %.

* 43 % har langvarig sygdom, det var kun 33 % i 2010. For Syddanmark er tallet i dag på 39 %.

* 44 % har meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage. Det var kun 33 % i 2010. For Syddanmark er tallet i dag på 46 %.

Baggrund

I foråret 2021 besvarede 40.000 tilfældigt udvalgte i Syddanmark spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, om deres sundhed og trivsel.

Resultaterne tegner en sundhedsprofil, som giver anledning til både glæde og bekymring.

For syddanskerne ryger og drikker godt nok mindre end tidligere, men til gengæld står det ikke for godt til med den mentale trivsel, og mange har fået flere kilo på sidebenene. De ekstra kilo kan måske hænge sammen med, at en stor del af syddanskerne sjældent hopper i løbeskoene eller dyrker anden form for motion.

Det er 4. gang, at regionen har spurgt syddanskerne om deres sundhed og trivsel. Første gang var i 2010. Enkelte spørgsmål kom dog først på i 2013.

Det er den største sundhedsundersøgelse i Danmark.

Det er alle 5 regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

Den 672-siders rapport om Ærøs og Syddanmarks sundhed kan ses HER.


Send artiklen til en ven Gå til forsiden Kommenter artikler på Facebook

Se flere artikler
Ærø Kommunes medarbejdere har 74.000 fraværstimer - det skal begrænses

Kommuner i Danmark har igennemsnit 9 % fravær - fra sygdom over pjæk til barsel. I det private erhvervsliv er fraværet på det halve: 4,5 %. Ærø Kommune har kun…

10 % får antidepressive lægemidler på Ærø

Der er flest mennesker i Vest- og Sønderjylland der får antidepressive lægemidler, men Ærø og andre ø-kommuner ligger også højt:…

Medarbejdermangel udløser indskrænkninger på ældre-området

Det svært at få nye medarbejdere til ældreområdet på Ærø. Det er baggrunden for, at Kommunalbestyrelsen har besluttet at reducere i personlig og praktisk…

Giver 1 million til sundhed på Ærø - projekter søges

Ærø får nu 1 million til nye sundhedsprojekter - alle kan søge. Den 19. januar udvælges hvem der skal have tillskud. Pengene kommer fra besparelser på læ…

Derfor stopper de hvide Ærøs vækst

Halvdelen af Ærøs befolkning er pensionister eller tæt på pensionsalderen. Deres interesse er ikke vækst og at blive rigere, men at støtte sundhed og sociale…

Kontakt

Ærø Dagblad
Vestergade 41
5970 Ærøskøbing
info@aeroedagblad.dk
redaktion@aeroedagblad.dk