Ministeren for landdistriker skal nu svare på hvor langt sagen med Sommerlyst i det nordlige Marstal er kommet.

Ude på det frie land har det i praksis været umuligt at få lov til at bygge eller foretage anvendelsesforandring. Det fik de nye ejere af Sommerlyst-ejendommen at mærke, da de forsøgte at få tilladelse til at bruge stedet til hotel igen efter det i en del år havde været bolig.

De fik nej fra Kystdirektoratet, men det fik Folketinget op af stolene, for ude i landormåder og øerne har der været tilbagegang i så mange år, at der ofte er blevet ændret i anvendelserne for at få livet til at hænge sammen.

Strandlyst-forbuddet forventes at blive ophævet ved, at projektet kommer ind under de 10 forsøgstilladelser, som Folketinget har givet lov til.

Den 18. januar er der, for at få sat skub i sagen, blevet stillet et samrådsspørgsmål i Folketinget:

"Vil ministeren give en status og redegøre for den videre proces samt tidsplan for den del af revidering af planloven, der omhandler udpegning af nye forsøgsprojekter og målrettet model for at omdanne bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen".

Ministeren med ansvar for landdistrikter Louise Schack Elholm vil så vende tilbage med en status indenfor de næste uger på baggrund af indstillingerne fra embedsværket.

Se HER loven om strandbeskyttelse, som hører under Naturbeskyttelsesloven.

Sommerlyst-sagen

Kystdirektoratet gav i februar 2022 afslag på at omdanne den tidligere danserestaurant Sommerlyst i Marstal til restaurant og hotel. Begrundelsen var, at bygningen på et tidspunkt har været bolig:

"Ændring af tilstand er ikke tilladt i medfør af § 15 om strandbeskyttelse," skrev Kystdirektoratet.

Og Kystdirektoratet mente, at hvis arkitektparret Dorthe Mandrup og Louis Becker fik tilladelse, så ville andre finde på mere af samme slags: Omdanne nedlukkede bygninger i Udkantsdanmark til ny aktivitet.

Og den slags vil man, ifølge Kystdirektoratets tolkning af lovgivningen, ikke have: Udgangspunktet er at al fornyelse, nybyg eller forandring er forbudt indenfor 300 m fra kysten.

Og Sommerlyst-bygningerne ligger 140 m fra vandet.

Oprindeligt blev strandbeskyttelseslinien indført fordi der skød betonhoteller op på kysterne rundt om i landet.

Man havde så ikke lige tænkt over, at der fra gammel tid lå bygninger, restauranter og strandhoteller, som blev hårdt ramt af begrænsningerne. Meget blev lukket ned og istedet brugt til boliger eller lager, deriblandt Sommerlyst.

I forhold til Sommerlyst skriver Kystdirektoratet:

”Kystdirektoratet har i overensstemmelse med fast nævnspraksis vurderet, at en ændret anvendelse af den private beboelsesejendom til hoteldrift vil medføre en for naturen mere belastende anvendelse. Praksis for en sådan tilstandsændring er meget restriktiv, og der dispenseres kun i særlige tilfælde.”

Love og tidsånd støder sammen

Men stemningen er vendt i Folketinget og man vil have Udkantsdanmark til et overleve.

Den nye udfordring er så, at Folketinget også gerne vil beskytte naturen. Selvom Planloven er blevet mere lempelig, så er naturbeskyttelsesreglerne blevet skærpede.