Energistyrelsen har stoppet 3 Ærøprojekter og 30 andre havvindmølleprojekter, fordi byggegrundene til havvindmøller hidtil har været gratis. Tanken er nu, at staten og kommunerne skal have betaling både for grundkøbet og for den løbende indtjening. 

Det vil kunne give Ærø omkring 1 milliard kr.

Desuden der der 3.600 ansatte i byggefasen og efterfølgende 600 ansatte till drift og vedligehold, som dog skal deles med Sønderborg og Langeland kommuner. 

På Ærø vil det især give enorme udviklingsmuligheder i Søby Havn, som med en større udbygning end planlagt kan blive en af de centrale havne for de 3 projekter.

Dertil kommer et stort behov i Søby for skurbyer med beboelsesvogne og kontorpavilloner.

Fra tab til profit

Det er først indenfor de senere år at det er blevet profitabelt at bygge havvindmølle-parker uden statsstøtte. Men nu er effektiviteten øget og elpriserne er eksploderet, så det er en kanon god forretning af bygge disse parker.

Den officielle begrundelse for at stoppe de mange projekter er, at det kan være brud på EUs regler for statsstøtte.

MEN.

Åben dør-ordningen har fungeret med succes i 24 år, men da var der ikke penge at tjene, uden at staten gav støtte, og projekterne lå langt fra land og var store og dyre at opføre. Dertil kom, at borgere der ikke kunne lide vindmøller havde uendelige muligheder for at forsinke eller stoppe projekter, så kun få giganteselskaber orkede processen.

For at sat gang i den grønne omstilling er der i de sidste 1-2 år vedtaget nye love, som begrænser borgernes uendelige indsigelsesret, mens en kommune nu kan nedlægge veto mod en havvindmøllepark, hvis den ligger mindre end 15 km fra kysten.

I praksis betyder det, at en Ærø kommune kan kræve at få penge ud af de 3 projekter, som energiselskaber gerne vil have lov til at bygge:

* Vejsnæs Flak, ligger 13 km fra kysten ved Rise Mark på sydspidsen.

* Voderup Flak, ligger 4 km fra Bregninge-kysten midt på Ærø.

* Østre Bredninge-området, ligger 5 km sydøst for Marstal.

Proces

Liger nu er Energiministeriet ved at ride stormen af fra de mange energiselskaber, som har brugt store ressourcer på at udarbejde projektforslag.

Udover de 33 projekter med 13 GigaWatt, GW, er der andre projekter med 8 GW - altså samlet 21 GW.

Det svarer til 21 millioner menneskers strømforbrug.

Det betyder, at Tyskland skal aftage vores vindmøllestrøm, men det kræver en enorm mængde kabler fra havet omkring Nordjylland, hvor de fleste havvindmølleparker er planlagt. Og det er statens Energinet som står for den slags og ikke mindst betaler for det.

Næste step er derfor i lyntempo at få vedtaget en lov der indfører en pris for en byggegrund på havet - det har hidtil været gratis både for vindmøller, broer og tunneller.

Når loven er vedtaget bliver Ærø-projekterne forventeligt sat i gang, for de ligger oplagt i forhold til energi-eksport, mens Nordjyllands-projekterne forventeligt vil blive pålagt udgifterne til at transportere strømmen ud af landet. Og det bliver langt, besværligt og dyrt.

Hvem har aben

Selvom det er let at give EU skylden - der er langt til Brussel - så står Energistyrelsens direktør også for skud, for burde han ikke have forudset energiprisernes himmelflugt, Ukraine-krigen og at teknologi og energiselskaber har udviklet sig ?

Under alle omstændigheder har direktøren skrevet til energiministeren at:

"Jeg er på Energistyrelsens vegne meget ærgerlig over forløbet og i særdeleshed ærgerlig på vegne af de mange ansøgere under åben dør-ordningen, hvis projekter nu afventer afklaring."

Og at grunden til, at Energistyrelsen stoppede vindmølleprojekterne var:

"Markedsudviklingen og en kraftig stigning i ansøgninger under åben dørordningen kan medføre, at der er en betydelig risiko for, at tilladelser meddelt på
baggrund af åben dør-ordningen vil kunne udgøre ulovlig statsstøtte."

At der er flere der søger en ordning skulle gøre det ulovligt i henhold til EU, er en noget søgt forklaring.

MEN.

Desperationen har meldt sig i Energiministeriet, for når loven siger du har lov til at bygge gratis på havet, og den nye havvindmøllelov siger, at du bare skal gå igang, så har staten en dårlig sag hvis de store tunge energiselskaber gik i krig, for de kunne kræve, at loven blev overholdt.

Nu går det næppe så skidt, for de store energiselskaber ved godt, at hvis de generer den danske stat, så er der ikke gode udsigter for et fremtidigt samarbejde.

Så ligesom det endte med Nordsø-olien, hvor Mærsk havde fået en for god deal i 1960erne, så endte det med et forlig (Læs: Betal til den danske stat).

Og det forlig i form af en ny lov, der hedder betalt til stat og kommuner, vil give Ærø omkring 1 milliard, for vi ligger perfekt for energieksport.

 Se undskyldningsbrevet HER.

Se redegørelsen for Havvind HER.